Gå til indhold
SOLID GreenLine fra Bygma er fremstillet af 100% genanvendt EPS-isolering.
SOLID GreenLine fra Bygma er fremstillet af 100% genanvendt EPS-isolering.

Pressemeddelelse -

Bygma leverer SOLID GreenLine-isolering til nyt botilbud i Thisted

På Vibedalvej i Thisted er arbejdet i fuld gang med opførelsen af Fjordbo, et nyt botilbud, der forventes at stå klar primo 2026. Byggeprojektet repræsenterer et af Thisted Kommunes mest ambitiøse tiltag inden for miljøhensyn og kombinerer lavt CO2-aftryk, sundt indeklima og materialer af høj kvalitet - heriblandt SOLID GreenLine-isolering fra Bygma, som består af 100% genanvendt EPS.

Projektet skal certificeret efter DGNB Guld-standarden med „hjerte”, hvilket betyder, at der ikke blot er fokus på miljø, men også på de menneskelige aspekter som trivsel, sundhed og arbejdsmiljø.

Bygma bidrager til et lavere CO2-aftryk

I projektet anvendes isolering fra Bygmas egen produktlinje, SOLID. Isoleringsmaterialet SOLID GreenLine er fremstillet af 100% genanvendt EPS-isolering. Ved at anvende SOLID GreenLine nedbringes CO2-udledningen med ca. 55% i produktionsfaserne A1-A3 sammenlignet med traditionel hvid EPS-isolering fra producenten BEWI. Dette gør SOLID GreenLine til en afgørende brik i Fjordbos ambition om at være et foregangsprojekt inden for klimavenligt byggeri.

SOLID Greenline er et eksempel på, hvordan Bygma tilbyder egne produkter, som gør det lettere for kunderne at bygge ansvarligt. Direktør for Bygma Viborg, Lars Lauge fortæller:

- Vi oplever en stigende efterspørgsel efter byggematerialer, der reducerer CO2-aftryk uden at gå på kompromis med funktionalitet og holdbarhed. SOLID Greenline er et af de produkter, som gør en reel forskel. Hos Bygma har vi styr på dokumentationen og sporbarheden for vores produkter. Det gør det let for entreprenører og bygherrer at dokumentere og overholde klimakravene til byggeriet.

Win-win for miljø og entreprenør

Flemming Møller, indehaver af entreprenørfirmaet Fly Byg, fremhæver desuden, at SOLID GreenLine-isoleringen er lige så nem at arbejde med som traditionel isolering:

”For os i FlyByg, så er det dejligt at bruge materialer, som er med til at reducere CO2-forbruget. Vi er glade for, at Bygma har kunnet tilbyde os SOLID Greenline-isoleringen, fordi den er lige så nem at arbejde med som traditionelle isoleringsprodukter. Hvis vi skal reducere CO2-udledningen med produkter, som er mere tidskrævende at bygge med, så er det en ekstra udgift for os. Derfor er det en win-win for både os og miljøet, når vi kan bygge med et materiale, som isoleringen fra SOLID Greenline,” fortæller Flemming Møller fra entreprenørfirmaet FlyByg.

Fokus på affaldshåndtering og fremtidssikring

Fly Byg, der har erfaring fra flere DGNB-certificerede projekter, går op i affaldshåndtering og sikrer, at de anvendte materialer lever op til høje standarder

Fly Byg har siden 2008 specialiseret sig i støbning af fundamenter og kloakarbejder for landbrug, industri og parcelhuse. Firmaet, der har base i Skive, blev etableret af Flemming Møller og har et erfarent team, der sikrer høj kvalitet og effektivitet i alle led af byggeriet.

Et hjemligt og omsorgsfuldt botilbud

Arkitektonisk er Fjordbo inspireret af bronzealderens langhuse. Byggeriet består af et hovedhus og seks mindre boligklynger med i alt 51 lejligheder. Langhuset vil rumme fælles faciliteter som aktivitetssal, vaskerum og personalekontorer. Der er lagt vægt på at skabe et hjemligt og omsorgsfuldt miljø, hvor beboerne kan udfolde deres liv i trygge rammer.

Totalentreprenøren på projektet er Byggefirmaet Knudsgaard, mens Erik Arkitekter har stået for det arkitektoniske design. Ingeniørarbejdet udføres af EKJ/DEE.

Med en smuk beliggenhed ved Limfjorden og en vision om at kombinere bæredygtighed og menneskelig omsorg, tegner Fjordbo til at blive et foregangsprojekt for moderne botilbud.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Kontakt