Gå til indhold
Med dette legat får vi en lejlighed til at fortælle om de mange muligheder, som en karriere indenfor handel kan tilbyde, fortæller Anette Sondrup, HR-direktør i Bygma.
Med dette legat får vi en lejlighed til at fortælle om de mange muligheder, som en karriere indenfor handel kan tilbyde, fortæller Anette Sondrup, HR-direktør i Bygma.

Pressemeddelelse -

Bygma vil hylde handelseleverne

I 2024 vil Bygma Gruppen for første gang hylde de største talenter blandt handelseleverne. Virksomheden lancerer nemlig Bygma Talentlegat med formålet at støtte og belønne den ekstraordinære indsats hos 24 elever fra seks af landets erhvervsskoler med et samlet beløb på 288.000 kr. Med dette tiltag håber Bygma Gruppen og erhvervsskolerne at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne, der de seneste ti år har oplevet et drastisk fald på hele 33 pct. i antallet af elever.

Der bliver sat velfortjent fokus både på erhvervsskolerne og på de dygtige handelselever, når landets største danskejede leverandør af byggematerialer lancerer Bygma Talentlegat. Allerede nu er 6 af landets erhvervsskoler i gang med at indstille eleverne, og i februar vil 24 udvalgte elever modtage et legat på 12.000 kr. ved en reception, der holdes i det nye flotte Bygma København.

Det er underviserne på de enkelte skoler, der indstiller de af deres handelselever, som de vurderer, har gjort en ekstraordinær indsats, og dermed lever op til kravene for at få tildelt legatet. For det er netop for at hylde eleverne og vise dem, at deres talent og ambitioner vil blive værdsat hos en kommende arbejdsgiver, at man uddeler legatet.

- I Bygma ønsker vi at tage ansvar for det samfund, som vi og vores medarbejdere er en del af. Dette legat giver os mulighed for at hylde de dygtige unge, der står på nippet til at skulle i gang med deres karriere, og forhåbentlig også influere deres valg af retning henimod handelsbranchen, udtaler Peter H. Christiansen, koncernchef hos Bygma Gruppen.

Kampen om medarbejderne er blevet mere kompleks
Udover ønsket om at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne og belønne de dygtige elever, så er formålet med Bygma Talentlegat da også fortsat at tiltrække de bedste medarbejdere. Det er en opgave, der ifølge Bygmas HR-direktør Anette Sondrup er blevet mere kompleks. Dels på grund af det støt faldende antal elever på erhvervsuddannelserne, men også fordi hun oplever, at de unges krav til en arbejdsplads er skiftet gennem de seneste årtier. Grøn omstilling, work-life-balance og en karriere med gode muligheder for at udvikle sig på egne præmisser er blevet langt vigtigere.

- Med dette legat får vi en lejlighed til at fortælle om de mange muligheder, som en karriere indenfor handel kan tilbyde. Hos Bygma har vi stor fokus på at fremme vores egne talenters muligheder i organisationen og sikre dem en spændende karriere med fokus på relationerne med kunderne og chancen for at bidrage positivt til byggeriets grønne omstilling, fortæller Anette Sondrup og fortsætter:

- Vi er rigtig glade for den tætte dialog og det konstruktive samarbejde med uddannelsesstederne, som har muliggjort stiftelsen af dette legat. Vi håber, at vi sammen kan bidrage med en positiv motivationsfaktor til de studerende og øge opmærksomheden omkring erhvervsskolerne og elevuddannelsen som et stærkt alternativ til andre uddannelser. For vi skal stå sammen om at gøre alt, hvad vi kan for at fremstå som en god og attraktiv branche at uddanne sig og gøre karriere i.

En anerkendelse af Danmark som handelsnation

Hun bakkes op af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier:

- Danmark er en handelsnation, og vi har brug for dygtige handelsuddannede, som har forretningsforståelse, leverer god service og samtidig formår at navigere i komplekse forsyningskæder. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund både anerkender og hylder dem, som har valgt en uddannelse virksomhederne efterspørger, og som derudover åbner døre for en bred kam af karrieredrømme og spændende arbejdsliv, siger Jesper Nielsen, direktør hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

FAKTA:

De seks skoler, der indstiller elever til legatet, er:
Aalborg Handelsskole
Aarhus Business College
Tietgenskolen Odense
IBC Kolding
ZBC Næstved/Ringsted
Roskilde Handelsskole

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en familieejet nordisk koncern placeret blandt Top100 virksomhederne i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for Bygma Gruppens virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Bygma har et ansvar og en forpligtelse over for det samfund, vi er en del af. Gennem målrettede initiativer og indsatser ønsker vi at påtage os et socialt ansvar, der rækker længere end pålagt ved lov. Bygma Gruppen er desuden blandt de 100 største skattebidragsydere blandt erhvervsvirksomhederne i Danmark.

Bygma Gruppen A/S
Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark