Gå til indhold
Direktør for Bygma Silkeborg Per Andreassen sender de seje cyklister ud på Bygma Danmarks Stafetten den 27. januar kl. 10.
Direktør for Bygma Silkeborg Per Andreassen sender de seje cyklister ud på Bygma Danmarks Stafetten den 27. januar kl. 10.

Pressemeddelelse -

Bygmas midtjyske kunder og medarbejdere cykler for den gode sag

Op til årets Danmarks Indsamling vil Bygmas kunder og medarbejdere fra Horsens, Vejle, Jelling, Grenå og Århus cykle en udfordrende etape på 80-90 km fra Silkeborg til Herning til fordel for Corona-krisens børn. Kendisser fra cykelverdenen vil køre med på distancen, ligesom der bliver VIP-modtagelse i Herning.

Bygma lægger i 2022 navn til Danmarks Indsamlings store, eksklusive cykelevent Bygma Danmarks Stafetten. Den 27. januar cykles den midtjyske etape, som én af ud af 6 etaper over hele landet.

Store cykelnavne med på turen
Etapen Silkeborg-Herning har kick-off i Bygma Silkeborg på Nørrevænget 11, hvor direktør Per Andreassen vil byde velkommen og sørge for morgenmad og ’frugt-brændstof’ til de ca. 35 cyklende entusiaster. De kendte cykelnavne Allan Johansen og Alex Rasmussen vil føre an på turen. Allan Johansen blev Danmarksmester i landevejscykling i 2006, mens Alex Rasmussen tog titlen i 2007. Bygmas seje cyklister vil forsøge at følge trop til trods for den barske tid på året.

VIP-modtagelse i Herning
Når deltagerne kommer i mål ved Herning City Hotel venter en VIP-modtagelse ved erhvervsleder og tidligere professionel cykelrytter Alex Pedersen. Han har arbejdet hårdt på - og nu er lykkedes med - at få starten på Tour de France til Danmark, hvor Bygma er blandt sponsorerne. Ved rytternes ankomst i Herning vil Alex Pedersen fortælle om sit arbejde med Tour de France.

Lokal synlighed
Bygma Fonden har gennem de seneste 10 år været engageret i Danmarks Indsamling,” siger direktør for Bygma Silkeborg, Per Andreassen. ”Med Bygma Danmarks Stafetten, har vi mulighed for at være med til lokalt at synliggøre denne vigtige indsamling i hele Danmark. Der venter vores kunder og medarbejdere en unik cykeloplevelse ad den smukkeste rute fra Silkeborg til Herning.

Sidste etape af Bygma Danmarks Stafetten har live ankomst i Danmarks Indsamlings store DR TV-show den 29. januar i Esbjerg, hvor også Bygma Fondens donation vil blive overrakt.


Nærmere oplysninger
: direktør Per Andreassen, Bygma Silkeborg, tlf. 87 22 17 20
eller hos Danmarks Indsamlings cykelarrangør, Ole Egeblad, tlf. 21 13 00 75

Start: Bygma Silkeborg, Nørrevænget 11, 8600 Silkeborg
Mål: Herning City Hotel, Skolegade 1, 7400 Herning

Læs mere: https://danmarksindsamling.dk/virksomheder/danmarks-stafetten/

Emner

Kategorier

Regions


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.500 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2020 for 9,4 mia. DKK.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en familieejet nordisk koncern placeret blandt Top100 virksomhederne i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for Bygma Gruppens virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Bygma har et ansvar og en forpligtelse over for det samfund, vi er en del af. Gennem målrettede initiativer og indsatser ønsker vi at påtage os et socialt ansvar, der rækker længere end pålagt ved lov. Bygma Gruppen er desuden blandt de 100 største skattebidragsydere blandt erhvervsvirksomhederne i Danmark.

Bygma Gruppen A/S
Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark