Pressemeddelelse -
Fællesskab på to hjul: Tour de Bygma samlede byggebranchen til cykelture i hele landet
Cykelglæde, fagligt netværk og kendte ansigter i feltet – Tour de Bygma blev igen i år en succes.
Bygma er i fuld gang med at varme op til Tour de France og har i løbet af de sidste uger afholdt Tour de Bygma. I en række regionale cykelture over hele landet inviteres kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud på landevejene for at dyrke fællesskabet i byggebranchen gennem hyggelige cykelløb med deltagelse af to af dansk cykelsports absolutte topnavne; Bjarne Riis og Michael Mørkøv.
-Vi varmer op til Tour de France med et initiativ, der bringer os tættere på hinanden – både som kolleger, samarbejdspartnere og cykelentusiaster, fortæller marketingdirektør i Bygma, Lasse Weien Svendsen, og fortsætter:
-Tour de Bygma handler ikke kun om kilometer og højdemeter, men i høj grad om relationer og oplevelser. Det er inspirerende at styrke det sammenhold, som er helt afgørende – både i holdsport og i byggebranchen. Derfor giver det også mening, at Bygma er sponsor for Jonas Vingegaard og Team Visma | Lease a Bike. For ligesom i vores hverdag, kræver toppræstationer et stærkt hold og et tæt samarbejde.
Etaper i Vejle, Aalborg, Roskilde med stærk vind – og stærkt sammenhold
Tour de Bygma har været afholdt i Vejle, Roskilde og Aalborg.
2. etape af Tour de Bygma startede og sluttede i Bygma Roskilde – med deltagelse af ingen ringere end den danske landstræner Michael Mørkøv, som både tog vinden og fik humøret op blandt deltagerne på den 62 km lange rute gennem de sjællandske landskaber.
Henrik Sørensen fra HS Byg og Tagdækning var blandt deltagerne på den blæsende etape:
- Der blev ikke sparet på den friske luft – men turen var super. Du har ligget i felt med en af verdens bedste cykelryttere, og det kan jo noget!" fortæller han med et smil og fremhæver netop mødet med Mørkøv som et højdepunkt: - Han tog vinden for os – det var meget fin kundeservice!
Men det handler om mere end cykling. Henrik oplevede arrangementet som en vigtig platform for både faglig sparring og sociale relationer:
"Når man ofte kører alene ud på opgaver, er det guld værd at mødes med andre i branchen og udbygge sit netværk.
Fakta
- Tour de Bygma afholdes for 2. gang og realiseres i tæt samarbejde med leverandører som Sundolitt Danmark, Rockwool og Troldtekt A/S.
- Som Official Partner for Team Visma | Lease a Bike og Jonas Vingegaard, bygger Bygma bro mellem professionel cykelsport og det lokale, faglige fællesskab i byggebranchen.
Emner
Kategorier
Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.