Gå til indhold
Bygma lancerer transportdata, der gør CO₂-dokumentation enklere end nogensinde
Bygma lancerer transportdata, der gør CO₂-dokumentation enklere end nogensinde

Pressemeddelelse -

Fra producent til byggeplads: Bygma lancerer transportdata, der gør CO₂-dokumentation enklere end nogensinde

Bygma tager endnu et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Med en ny opdatering til det digitale dokumentationsværktøj ProffDok stiller Bygma nu forbedrede transportdata til rådighed for sine kunder – og gør det dermed markant nemmere at leve op til klimakravene i byggeriet.

Et mere brugbart CO₂-regnskab – fra producent til byggeplads

De nye transportdata dækker ikke kun transporten fra Bygmas egne lagre til byggepladsen, men inkluderer også generiske data fra producenten til byggepladsen. Dermed får håndværkere, entreprenører og rådgivere nu en samlet opgørelse af transportens samlede CO2-aftryk på alle varer i Bygmas lagre – uden selv at skulle bruge tid på dataindsamling eller beregninger.

- Vi ved, at klimadokumentation kan være en kompleks og tidskrævende opgave. Derfor har vi gjort det til vores mission at gøre processen så enkel som muligt. Med de nye transportdata i ProffDok kan vores kunder og deres rådgivere nu dokumentere CO2-udledningen fra producent til byggeplads på alle lagervarer i Bygma – direkte til brug i deres livscyklusanalyer, siger Bygmas administrerende direktør, Michael Madsen.

Strategisk satsning på bæredygtighed

Opdateringen er en central del af Bygmas strategiske arbejde med bæredygtighed, hvor målet er at tilbyde løsninger, der både reducerer klimaaftrykket og gør hverdagen enklere for kunderne. Transport af byggematerialer udgør en væsentlig del af byggeriets samlede CO₂-regnskab, og med den nye funktion tager Bygma et vigtigt skridt mod at sætte en ny standard i branchen.

– Dette er blot ét af mange initiativer, vi arbejder med for at understøtte vores kunders ambitioner om at bygge mere ansvarligt. Vores ProffDok-platform udvikler sig hele tiden, og vi er langt fra i mål – men dette er et afgørende skridt i den rigtige retning, siger Bygmas Klima- og Bæredygtighedsdirektør, Elnaz Ehsani, og fortsætter:

– Hele værdikæden har et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. I Bygma fokuserer vi derfor på løbende at videreudvikle vores dokumentationspakke, så vi kan lette dokumentationsbyrden ved at samle relevante data. Når leverandørerne er i stand til at levere specifikke transportdata, er vi klar til at integrere oplysningerne direkte i ProffDok – til gavn for både vores kunder og klimaet.

Mere tid til kerneopgaven på byggepladsen

Ved at samle transportdata ét sted slipper håndværkere og entreprenører for at bruge tid på at fremsøge informationer og foretage manuelle beregninger. Resultatet er både tidsbesparelse og større præcision – så kunderne kan fokusere på deres kerneopgave: at bygge.

Den nye funktion rulles ud i løbet af fjerde kvartal 2025 og bliver automatisk tilgængelig for alle Bygmas kunder som en integreret del af ProffDok. Med opdateringen kan de nemt dokumentere transportens CO2-aftryk på alle lagervarer – hele vejen fra producent til byggeplads – og dermed leve op til de nye klimakrav.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Kontakt

  • Ellastbil_Bygma_05.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3840 x 2160, 2,46 MB
    Download
  • Administrerende direktør Michael Madsen, Bygma
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8038 x 5361, 46,9 MB
    Download