Gå til indhold
Har Bygma i ryggen hele vejen til VM, Bygma sponsorerer landsholdstømrer Lars Corneliussen (øverste række i midten)
Har Bygma i ryggen hele vejen til VM, Bygma sponsorerer landsholdstømrer Lars Corneliussen

Pressemeddelelse

Har Bygma i ryggen hele vejen til VM

Når danmarksmester og landsholdstømrer Lars Corneliussen i september 2026 repræsenterer de rød-hvide farver ved WorldSkills i Shanghai, har han Bygma-logo på landsholdstrøjen og opbakning fra den største danskejede leverandør til byggeriet.

Støtten er en direkte udløber af den sponsorataftale, Bygma har indgået med SkillsDenmark og Byggeriets Uddannelser, og udgør en del af en langsigtet indsats for at bakke op om Danmarks unge håndværkertalenter og styrke fokus på erhvervsudannelserne.

For at nå den absolutte verdenselite i håndværk kræves der ikke kun et unikt talent og benhårdt arbejde – det kræver også stærke partnere. Gennem sin uddannelse på Uddannelses-Center Sydøstdanmark og sin daglige gang hos Kihl's Byggefirma har Lars Corneliussen opbygget et solidt fagligt fundament. I kategorien Carpentry ved WorldSkills skal han dyste mod omkring 16 af verdens dygtigste tømrere, hvilket stiller ekstremt høje krav til teknisk indsigt, præcision og tidsstyring.

Bygma bakker op om VM-drømmen

For Lars Corneliussen er opbakningen en afgørende faktor i forberedelsesfasen:

- Målsætningen er klar: Jeg går efter at vinde. Men et topresultat kræver måneders intensiv og fokuseret træning. Det har stor betydning, at en stor og professionel aktør som Bygma tager ansvar og står bag os unge. Når opbakningen og de økonomiske rammer er på plads, giver det mig den nødvendige arbejdsro til at lægge alle mine kræfter i forberedelserne og repræsentere Danmark bedst muligt, fortæller Lars Corneliussen.

Målrettet indsats for erhvervsuddannelserne og fremtidens kunder

Opbakningen til Lars Corneliussen står ikke alene, men er en del af Bygmas brede og langsigtede strategi om at styrke fokus på de danske erhvervsuddannelser. Som den største danskejede leverandør til byggeriet har Bygma en klar interesse i at løfte fagligheden og sikre, at der også i fremtiden uddannes dygtige faglærte – som udgør fundamentet for branchen og er Bygmas fremtidige kunder og medarbejdere.

- Der er et markant behov for at sætte fokus på og tiltrække flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. Vores samarbejde handler om at skabe de bedst mulige rammer for talenterne – lige fra de nationale konkurrencer til den internationale scene. Lars Corneliussen er et fremragende eksempel på, hvad faglig stolthed og dedikation kan føre til, og vi er stolte af at støtte ham som en del af vores samlede engagement i erhvervsuddannelserne, udtaler Lasse Weien Svendsen, Salgs- og Marketingdirektør hos Bygma.

Med Bygmas opbakning tager Lars Corneliussen turen til Shanghai med et stærkt fagligt bagland i ryggen, klar til at kæmpe om VM-guld for Danmark.

Fakta:

  • Lars Corneliussen er Danmarksmester (DM i Skills 2026), EuroSkills-deltager og Danmarks repræsentant ved WorldSkills Shanghai 2026.
  • Bygma bakker op om Lars Corneliussen som led i koncernens samlede sponsoraftale med SkillsDenmark.
  • DM i Skills 2026: Bygma var sponsor for både tømrer- og bygningsstruktørfaget, hvor virksomheden bidrog med økonomisk støtte samt alle nødvendige Bygma-materialer til konkurrencerne.
  • Uddannelse i egne rækker: Bygma tager aktivt del i uddannelsesansvaret og har løbende omkring 100 elever under uddannelse i virksomheden.
  • Fokus på fremtidens håndværkere: Engagementet er forankret i Bygmas langsigtede strategi om at fremme faglig stolthed, styrke søgningen til erhvervsuddannelserne og sikre fremtidens dygtige fagfolk – som også udgør Bygmas fremtidige kunder.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 11,6 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Kontakt

  • Skillslandshold 2026_01.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6144 x 3456, 5,69 MB
    Download
  • LarsCorneliussen_26_Carpentry_Landsholdstømrer_05.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 4500, 2,31 MB
    Download