Pressemeddelelse -
Michael Skovdal vender tilbage til Bygma som direktør for Bygma Amager
Bygma Amager får en erfaren leder ved roret, når Michael Skovdal tiltræder som direktør den 1. januar 2026. Med stærke resultater i bagagen og et indgående kendskab til Bygma-koncernen, er han klar til at sætte kursen for den amarkanske filial.
En velkendt profil vender hjem
Efter mere end et årti som direktør for Bygma Køge, hvor Michael Skovdal satte sit tydelige præg og skabte resultater, vendte han kortvarigt blikket uden for Bygma. Nu er han klar til at vende tilbage til den største danskejede leverandør til byggeriet – og til en afdeling, der står stærkt i markedet og har store ambitioner.
– Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af Bygma Amager, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Sammen skal vi fastholde vores stærke position og samtidig udvikle forretningen yderligere – altid med målet om at være den lokalt foretrukne trælasthandel, hvor en aftale er en aftale. I Bygma Amager skal vi have fokus på kvalitet, god service og stærke relationer, siger Michael Skovdal.
Styrke gennem erfaring
Med 51-årige Michael Skovdal får Bygma Amager en direktør, der kender branchen indefra. Hans mangeårige erfaring med ledelse og samarbejde på tværs af organisationen bliver et værdifuldt aktiv i den kommende tid.
Den tiltrædende regionsdirektør for Bygmas region NØ, som dækker den nordøstlige del af Sjælland, Steen Vulpius, udtaler:
– Det er en stor styrke for Bygma at få Michael Skovdal tilbage i folden. Han har vist, at han kan skabe resultater. Jeg er sikker på, at han vil bidrage til at fortsætte udviklingen af Bygma Amager og styrke vores samlede position i regionen.
Klar til fremtiden
Med Michael Skovdal i spidsen for Bygma Amager står afdelingen klar til at fastholde og udbygge sin position. Målet er tydeligt: fortsat vækst og stærke kunderelationer.
Emner
Kategorier
Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.