Gå til indhold
Martin Clausen er ny direktør for Bygma Galten
Martin Clausen er ny direktør for Bygma Galten

Pressemeddelelse -

Ny direktør i Bygma Galten: Martin Clausen vender tilbage til trælastbranchen

Den 2. juni tiltræder Martin Clausen som ny direktør i Bygma Galten. Med en stærk baggrund i trælastbranchen og en passion for ansvarligt byggeri, er han klar til at sætte kursen for en fremtidssikret forretning med kunderne, kollegaerne og det gode købmandskab i centrum.

Martin Clausen startede sin karriere som handelselev i en trælast, og det er stort set også her, han har tilbragt det meste af sit arbejdsliv. De seneste tre år har han dog siddet på den anden side af bordet som indkøber af byggematerialer – en erfaring, der har givet ham en dybere forståelse for hele værdikæden fra producent til byggeplads.

- Det har været spændende at arbejde med indkøb, men jeg savnede kontakten med kunderne. Det at finde de rigtige løsninger og se salget tage form, er det, der driver mig, siger Martin Clausen.

Han vender nu tilbage til trælastbranchen – og det skulle være hos Bygma:

-Bygma er for mig den mest seriøse aktør i branchen. Her er fokus på kvalitet, på mennesker – og på bæredygtighed. Det betyder noget for mig.

Fokus på kunder, klima og kultur

Med klimakravene, der træder i kraft den 1. juli, står trælastbranchen overfor nye udfordringer – og muligheder.

-Vi skal være proaktive og vise vores kunder, hvilke produkter de kan vælge til det ansvarlige byggeri. Vi skal gøre bæredygtighed konkret og tilgængelig – og det kræver tæt samarbejde, siger Martin Clausen.

Han beskriver sin ledelsesstil som “den spillende træner” og lægger vægt på åbenhed, dialog og fælles ejerskab:

-Vi skal spille hinanden gode. Jeg lytter meget, og jeg tror på, at de bedste resultater kommer, når alle føler sig som en del af holdet.

Regionsdirektør: “Martin er det rette valg til at styrke vores position lokalt”

Peter Gellert, regionsdirektør i Bygma, ser frem til samarbejdet med den nye filialdirektør:

-Vi er meget glade for at få Martin Clausen med ombord. Han har både den kommercielle forståelse, den menneskelige indsigt og det grønne fokus, som vi har brug for. Jeg er overbevist om, at Martin – med sin brede erfaring– vil styrke vores position i Galten og sikre en filial med både faglig tyngde og højt serviceniveau.

Et stærkt lokalt afsæt

For Martin Clausen er det vigtigt, at Bygma Galten bliver lokalområdets foretrukne tømmerhandel:

- Vi skal være til stede i marken. Møde kunderne i øjenhøjde – uanset om det er den lille håndværker eller den store entreprenør. Vi skal vise, at vi kan lidt mere end konkurrenterne – og at vi er først med de nye løsninger.

Han glæder sig til at møde både medarbejdere og kunder – og har som mål at skabe en arbejdsplads og en forretning, hvor faglighed, fællesskab og bæredygtighed går hånd i hånd.

Emner

Kategorier

Regions


Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Kontakt

  • Ny direktør for Bygma Galten_Martin Clausen.jpeg
    Ny direktør for Bygma Galten_Martin Clausen.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 2,57 MB
    Download
  • Ny direktør i Bygma Galten_Martin Clausen.jpeg
    Ny direktør i Bygma Galten_Martin Clausen.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 2,68 MB
    Download