Gå til indhold
Michael Pedersen er pr. 15. august udnævnt til filialchef for Bygma Nexø
Michael Pedersen er pr. 15. august udnævnt til filialchef for Bygma Nexø

Pressemeddelelse -

Ny filialchef for Bygma Nexø

Michael Pedersen (41) tiltræder den 15. august som ny filialchef for Bygma Nexø. Michael Pedersen kommer fra Bygma Rønne, hvor han har været ansat i 22 år – senest som salgsleder.

Michael Pedersen blev udlært som trælastsælger i Fridolf A/S i Rønne, som blev overtaget af Bygma i 2019. Som færdiguddannet startede Michael Pedersen i det nuværende Bygma Nexø, hvor han fik et godt kendskab til kunderne via sit arbejde på både kontor og lager. Efter fire år vendte Michael tilbage til Bygma Rønne som trælastsælger, og blev for fire år siden udnævnt til salgsleder.

Fra elev til filialchef
Om sin udnævnelse til filialchef siger Michael Pedersen, ”Jeg har været både elev, lagermand, sælger og personaleleder. Det har helt klart været min ambition, at næste skridt skulle være som daglig leder af en forretning. Jeg føler mig utroligt privilegeret over at jeg får denne mulighed, selv om jeg slet ikke havde forventet, at det skulle være lige nu”.

Michael Pedersen har en god ballast for at bestride denne funktion. ”Da vi blev en del af Bygma var jeg med helt nede i ’maskinrummet’ under de transformationsprocesser, der naturligt måtte ske. Jeg kender derfor virksomheden rigtig godt. Jeg er bl.a. glad for at vi er en del af en stor koncern og kan trække på en lang række andre forretninger i forhold til servicering af kunderne”.

Faglig og personlig udvikling
Når Michael Pedersen sætter sig i filialchefstolen vil der, i første omgang, ikke ske de helt store omvæltninger. ”Jeg glæder mig til at lære personalet og kunderne at kende. Jeg har selvfølgelig nogle idéer til hvad man kan optimere på hen ad vejen. Men jeg ser også frem til at udvikle mig selv fagligt og personligt, og til at få endnu bedre mulighed for at anvende de værktøjer jeg har tilegnet mig gennem mine mange år i branchen, på Bygma-akademiet og via det jeg har lært af dygtige chefer”.

Privat er Michael Pedersen helt nygift med Maja. Sammen har de sønnerne Anton på 8 og Johannes på 4. Familien bor i Nyker på en lille nedlagt landejendom, som de har overtaget fra Michaels forældre. Her er der også en træningsbane, hvor Michael træner med sin egen travhest. Her stresser han af, og får dagens tanker på plads.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2021 for 10,8 mia. DKK.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en familieejet nordisk koncern placeret blandt Top100 virksomhederne i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for Bygma Gruppens virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Bygma har et ansvar og en forpligtelse over for det samfund, vi er en del af. Gennem målrettede initiativer og indsatser ønsker vi at påtage os et socialt ansvar, der rækker længere end pålagt ved lov. Bygma Gruppen er desuden blandt de 100 største skattebidragsydere blandt erhvervsvirksomhederne i Danmark.

Bygma Gruppen A/S
Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark