Pressemeddelelse -

READY TO ROOK? NY OVERNATURLIG THRILLERSERIE INDTAGER C MORE

Hvad får du, hvis du tager en dødspændende spionthriller og tilsætter den et strejf af superhelte filmserien X-Men? En iskold cocktail kaldet THE ROOK, som kan nydes på C More fra den 10. juli.

Myfanwy Thomas vågner med hukommelsestab en aften i silende regn midt på gaden i London. Til sin skræk opdager hun, at hun er omgivet af døde mennesker, der alle bærer gummihandsker. Har nogen gjort det mod hende, eller er hun skyld i de andres død? Og hvorfor?

Se trailer til The Rook

Den 10. juli blænder C More op for den nye sci-fi thrillerserie The Rook, om den unge kvinde Myfanwy Thomas (Emma Greenwell ”True Blood”), som opdager, at hun er en højtstående embedsmand i Storbritanniens hemmelige tjeneste for personer med paranormale evner. Samtidig skal hun navigere rundt i agenturets farlige og komplekse verden for at afdække, hvem der slettede hendes hukommelse og hvorfor nogen vil hende til livs. Myfanwy finder også ud af, at hun besidder superkræfter, som måske kan hjælpe hende eller blive hendes endeligt.

- Ideen er, at alle superkræfter udspringer af naturen og den biologiske verden, fortæller producent Stephen Garrett, der også har stået bag den succesfulde serie The Night Manager.

- Så superheltene ligner dig og mig. De er ordinære, sårbare og har følelser som mennesker, og derfor kan du relatere til dem. Når hovedpersonen vågner med en slettet hukommelse, så kan du forestille dig, hvordan det er at være den person. Det er bevægende og intenst, fortsætter Stephen Garrett.

The Rook er baseret på Daniel O’Malleys prisbelønnede bog af samme navn.

- Vi blev tiltrukket af, at der er tale om en spionthriller tilsat overnaturlige elementer. Er du spion, så kan du selvfølgelig ikke fortælle dine venner eller familie, hvad du laver. Det samme gælder, hvis du har overnaturlige kræfter. Det kan du heller ikke bare lige sådan fortælle venner og familie. Så det er en usædvanlig kombination, siger producenten.

The Rook tæller, foruden Emma Greenwell, en imponerende rolleliste med navne som Joely Richardson (Red Sparrow), Olivia Munn (X-Men: Apocalypse), Adrian Lester (Riviera), Ronan Raftery (Fantastiske skabninger og hvor de findes), Catherine Steadman (Downton Abbey), Jon Fletcher (Genius), Shelley Conn (The Lottery) og James D’Arcy (Agent Carter). Flere af afsnittene er desuden instrueret af Kari Skogland, der også har stået bag kameraet på serier som The Handmaid’s Tale og Condor.

The Rook består af otte afsnit og får premiere med to afsnit den 10. juli. Herefter udkommer der et nyt afsnit hver onsdag.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • the rook
  • joely richardson
  • adrian lester
  • emma greenwell
  • c more
  • serier
  • streaming
  • olivia munn
  • stephen garrett

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25

Relateret materiale