Nyhed -

Hver fjerde kommune har ikke udstedt sociale frikort

Knap et år inde i den toårige forsøgsperiode har 24 kommuner endnu ikke udstedt sociale frikort. Knap 1.000 borgere har fået udstedt et socialt frikort.

Et socialt frikort giver de mest udsatte borgere mulighed for at tjene 20.000 kr. om året skattefrit og uden at blive trukket i sociale ydelser.

Forsøgsperioden med det sociale frikort blev sat i gang ved årets start og løber til udgangen af 2020, men efter knap et år med det sociale frikort har 24 ud af landets 98 kommuner endnu ikke udstedt et socialt frikort. Det skriver DR.dk

Tal fra Socialministeriet viser, at knap 1.000 borgere har fået udstedt et socialt frikort, og 224 har benyttet sig af frikortet i forbindelse med et arbejde.

Christina Strauss er formand for Sand, som er de hjemløses landsorganisation, og hun mener, at kommunerne skal være bedre til at bruge ordningen.

"Det er kritisabelt, at mange kommuner ikke har gjort mere for at sikre en smidig visitation og at få lokale virksomheder og organisationer med på vognen. De har simpelthen gjort det for dårligt, siger Christina Strauss," siger hun til DR.

Kommuner bør være mere opsøgende

Cabi udarbejdede sidste år en rapport for Rådet for Socialt Udsatte med anbefalinger til, hvad der skal få det sociale frikort til at blive en succes. Og en af anbefalingerne er bl.a. at kommunerne er opsøgende over for de potentielle brugere af frikortet - Læs rapporten her

I øjeblikket samarbejder Cabi desuden med fire kommuner om at udbrede det sociale frikort til flere - Læs mere om projektet her

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • virksomhed
  • socialt ansvar
  • rummelig
  • arbejdsmarked

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126

Relateret materiale