Nyhed -

Jobcentre skal få flere med handicap i job

Medarbejdere i en række kommuner landet over skal opkvalificeres til at få flere med kognitive handicap i job. Det skal ske gennem målrettet brug af handicapkompenserende ordninger og i samarbejde med virksomheder. Der er plads til flere kommuner i projektet.

Beskæftigelsesministeriet bevilligede sidste år 5,1 millioner kr. til projektet 'Flere med kognitive handicap i job', som Cabi skal gennemføre i samarbejde med kommuner landet over.

Konkret skal der gennemføres kompetenceløft af centrale medarbejdere i kommunen så de opkvalificeres og får større indsigt i, hvornår og hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges.

En mere målrettet brug af de kompenserende ordninger skal bane vejen for, at flere med kognitive funktionsnedsættelser kommer ind på arbejdsmarkedet eller bliver fastholdt i job.

"Vi ved fra et tidligere projekt, at de handicapkompenserende ordninger har et rigtig stort potentiale for at kunne bringe ledige med psykiske funktionsnedsættelser i job. Og det handler i høj grad om at sikre, at medarbejderne i jobcentrene får den rette viden til at kunne bruge ordningerne bedst muligt til målgruppen," siger Carsten Lunden seniorkonsulent hos Cabi og projektleder for 'Flere med kognitive handicap i job'.

Han fortæller også, at interessen for at være med i projektet har været stor, og derfor får i alt tolv kommuner mulighed for at være med i projektet mod oprindeligt ti.

"Vi har allerede aftaler med ni kommuner, så der er plads til tre mere. Corona-krisen har dog også gjort, at vi ikke er nået helt så langt med undervisningsforløbene, som vi gerne ville, da fysiske møder har været udelukket. Derfor kan nye kommuner også godt vente med at begynde deres undervisningsforløb til næste år.

Mere information

Læs mere om projektet på Cabis hjemmeside

Skal din kommune være med? - Kontakt Carsten Lunden

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • socialt ansvar
  • virksomhed
  • jobcenter
  • handicap
  • arbejdsmarked

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126