Nyhed -

Ledere ser positivt på hjemmearbejde - bare ikke for personer med handicap

Erfaringerne fra corona-krisen har fået ledere til at se mere positivt på hjemmearbejde. En ny undersøgelse viser, at over halvedelen sandsynligvis ville ansætte en person, som arbejder helt eller delvist hjemme. Men sandsynligheden daler, hvis personen har et handicap.

Det er Epinion, som har foretaget undersøgelen for Det Centrale Handicapråd blandt ledere i det offentlige og private. Og undersøgelsen viser bl.a., at 59 procent af de adspurgte sandsynligvis ville ansætte en person, som arbejder helt eller delvist hjemmefra. Det skriver Det Centrale Handicapråd i en pressemeddelelse.

Men sandsynligheden falder markant, hvis personen har et handicap. For personer med et fysisk handicap gælder det 31 procent, og for personer med et psykisk handicap kun 20 procent.

”Arbejdsgiverne og lederne vil gerne ansætte personer til at arbejde hjemmefra i fremtiden. Det bør også gælde for personer med handicap, da hjemmearbejde for nogle af disse personer kan have afgørende betydning for de enkeltes muligheder for at udføre arbejdsopgaverne,” siger Liselotte Hyveled, der er formand for Det Centrale Handicapråd.

Formand: Stadig fordomme

Hun mener, at der er behov for oplysning og holdningsbearbejdning.

”Det tyder på, at der stadig er problemer med fordomme over for mennesker med handicap, særligt i forhold til de psykiske handicaps. Dét skal vi til livs, for ofte handler fordomme om uvidenhed og manglende kendskab. Mennesker med handicap kan jo selvfølgelig sagtens bidrage på arbejdsmarkedet,” siger Lise Lotte Hyveled.

Der er dog også positive tendenser at spore i undersøgelsen. For 18 procent af de adspurgte ledere svarer, at erfaringerne med hjemmearbejde under corona-krisen har øget sandsynligheden for, at de vil ansætte en person med et fysisk handicap, som arbejder helt eller delvist hjemmefra.

Mennesker, som har en varig og betydelig funktionsnedsættelse, kan få ekstra støtte fra jobcentret gennem handicapkompenserende ordninger. Det er ordninger, som kan hjælpe disse mennesker, så de kan varetage et job på lige fod med andre.

Mere information

Læs pressemeddelelsen fra Det Centrale Handicapråd

Se mere om de handicapkompenserende ordninger på Cabis hjemmeside

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • rekruttering
  • virksomhed
  • arbejdsmarked

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126

Relateret materiale