Online paneldebat: Hvordan kan vi få flere unge med kognitive udfordringer i job?

D. 17. juni satte Cabi rammerne for en debat om, hvordan vi kan skabe en vej for, at unge med kognitive udfordringer får succes på arbejdsmarkedet. I panelet var der bred enighed om én ting. De unge har en stor rygsæk af kompetencer, som sagtens kan bruges ude i virksomhederne.

Der var stor interesse for debatten om udfordrede unges plads på arbejdsmarkedet - og med god grund. Flere og flere unge har kognitive og psykiske udfordringer såsom autisme, angst og depression. Faktisk er der, hvad der svarer til minimum én i hver folkeskoleklasse.

Virksomhederne skal tage socialt ansvar og kunne se værdien i at ansætte en ung person med lidt ekstra i rygsækken. Men hvordan gøres det bedst? Ved at løfte i flok, mener dagens panel. Både kommuner og virksomheder har et ansvar.

I panelet var der bred enighed om, at det giver værdi, hvis man som virksomhed ansætter en ung med kognitive udfordringer. Det kræver flere ressourcer i begyndelsen, da de skal have en god onboarding, hvor de sættes ordentligt ind i opgaverne og fællesskabet på arbejdspladsen. Men herefter står man ofte med en medarbejder, som er mere motiveret end gennemsnittet. Desuden har vi et fælles ansvar for, at de unges kompetencer kommer i spil. For alle har kompetencer - virksomhederne skal bare finde de rigtige opgaver til dem.

Debatten omhandlede også, hvordan systemet bedre kan gribe de unge, inden de bliver 18 år og kommer over i jobcentrets system. De unge har brug for faste kontaktpersoner, så de hele tiden er trygge i processen. Her snakkede panelet også om værdien af at have en tidlig virksomhedsrettet indsats for de unge, så beskæftigelse og uddannelse tænkes sammen.

Herudover blev det slået fast, at de handicapkompenserende ordninger kan være en hjælp i processen. Men kun 60 % af virksomhederne kender til ordningerne. Der skal derfor fortsat arbejdes på at udbrede viden om dem. 

De benhårde tal: Så store er udfordringerne

• 15 % af danske børn født mellem 1995 og 2016 er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. For pigerne er tallet 14,6 %, og hos drengene er 15,5 % ramt (Center for Registerforskning, Aarhus Universitet).
• Den hyppigste psykiske lidelse blandt piger er angst. Hos drengene er det ADHD (ibid.).
• ADHD er den lidelse, som rammer flest børn og unge herhjemme. 25.000 børn har fået diagnosen (Sundhedsdatastyrelsen).

Psykisk sygdom er den største folkesygdom i Danmark, og også flere og flere børn og unge får psykiske diagnoser. I dag er der 72 % flere børn og unge, som bliver behandlet for en psykisk sygdom, end i 2009 (Danske Patienter).

Paneldeltagere:

Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer
Camilla Fabricius, MF og Socialordfører for Socialdemokratiet
Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi
Marie Thodberg, afdelingsleder og en del af STU-indsatsen i Aarhus Kommune
Ronnie Stormfeldt, Head of Logistics hos Proshop.

Facilitator:

Ea Nielsen, souschef i Cabi.

Hør paneldebatten her (varighed: 45 minutter)
Læs om handicapkompenserende ordninger
Læs vores tema om unge