Nyhed -

Rekordmange virksomheder i Aabenraa får CSR-mærke

I Aabenraa får 67 lokale virksomheder tildelt et CSR-mærke som en anerkendelse af deres sociale engagement. Det er det højeste antal siden mærket blev uddelt første gang i 2016.

CSR er ikke kun for store virksomheder i store byer. I Aabenraa Kommune får 67 lokale virksomheder 7. februar et CSR-mærke som det synlige bevis på, at de tager et social ansvar.

I alt har 69 virksomheder ansøgt kommunen om at få et CSR-mærke, som tildeles lokale virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar ved at give plads til udsatte borgere samt bidrage til uddannelsen af fremtidens arbejdskraft, og ud af disse blev 67 godkendt, skriver Jydske Vestkysten

I forhold til sidste års modtagere af mærket har 46 virksomheder ansøgt om at få mærket igen, så der er i år 23 nye virksomheder, som har søgt.

"Jeg synes, det er ekstremt flot, at vi i år kan hædre 67 virksomheder med adresse i Aabenraa Kommune, siger Ejler Schütt, formand for arbejdsmarkedsudvalget, til Jydske Vestkysten.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • rummelig
  • csr
  • socialt ansvar
  • virksomhed

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126