Pressemeddelelse -

BB fiberbeton A/S vinder CSR People Prize for sit store sociale ansvar

Byggerivirksomheden BB fiberbeton A/S fra Lille Skensved ved Køge har netop modtaget CSR People Prize 2019. Det er en pris, som går til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar. BB fiberbeton A/S vinder bl.a. prisen for sin indsats for at integrere flygtninge i virksomheden.

På få år er BB fiberbeton vokset ganske betragteligt, men på trods af stor vækst har virksomheden fra Lille Skensved insisteret på og fortsat formået at tage et stort socialt ansvar. Virksomheden ansætter og fastholder fx i stor stil flygtninge, ungdomskriminelle og personer med misbrug.

Det er den vilje og evne til at arbejde systematisk med virksomhedens sociale ansvar og samtidig skabe resultater, som nu sikrer BB fiberbeton A/S CSR People Prize. Virksomheden har netop fået overrakt prisen ved en konference på Roskilde Festival Højskole. Det er Erhvervshus Sjælland, som har indstillet virksomheden til CSR People Prize.

Bag CSR People Prize står videns- og netværkshuset Cabi, og det var 21. gang, at CSR People Prize blev uddelt, og med dagens hæder følger BB fiberbeton A/S i fodsporerne på en anden byggerivirksomhed. Sidste år var det nemlig storentreprenøren NCC Danmark, som modtog CSR People Prize.

Skoletrætte unge og flygtninge ind i virksomheden

BB fiberbeton A/S har gennem et tæt samarbejde med Stevns, Faxe og Køge Kommune samt Køge Sprogskole taget imod flygtninge, hvor arbejde og sprogundervisning kombineres. Det har bl.a. ført til, at BB fiberbeton A/S på to år har ansat 21 medarbejdere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund.

”Vores gode råd til andre virksomheder er, at man skal respektere, at socialt ansvar er hårdt arbejde, men tag det på dig. Så kommer det godt retur. Og hold fast i, at tale dansk i virksomheden,” siger Simon Hertzum, adm. direktør i BB fiberbeton A/S.

Fastansatte medarbejdere fungerer som mentorer for flygtninge, og det er med til at give et stærkt og tæt sammenhold i virksomheden.

Derudover har virksomheden også arbejdet med skoletrætte unge samt holdt fast i og hjulpet medarbejdere med alkoholmisbrug.

Sammenhold gør virksomheden stærk

Juryen bag prisen fremhæver, at BB fiberbeton A/S er  en virksomhed som har formået at skabe en rigtig holdånd blandt medarbejdere og ledere. Der bliver stillet krav til, at flygtninge skal lære at tale dansk, og alle skal yde deres indsats, når de er på arbejde. Til gengæld er det også en arbejdsplads, der tager imod med hjertevarme, som om det var én stor familie.

Derudover fremhæves BB fiberbeton A/S af juryen som et  rigtig godt forbillede for andre virksomheder. Ikke mindst for byggebranchen, som har et stort potentiale for at kunne integrere flygtninge og andre fra kanten af arbejdsmarkedet.

CSR People Prize hylder virksomheder, som tager ansvar

Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper, og vise potentialet ved at ansætte ledige, der har brug for en ekstra hånd, eller har været uden for arbejdsmarkedet længe. Virksomhederne tager fx socialt ansvar ved at sikre god trivsel blandt medarbejderne, forebygge stress og nedslidning eller ved at ansætte mennesker, der har andre udfordringer end ledighed.

I år er CSR People Prize særligt fokuseret på partnerskaber og FN’s Verdensmål 8 – anstændige job og økonomisk vækst.

FAKTA OM CSR People Prize:

CSR People Prize har i over tyve år hyldet de virksomheder, som gør en ekstraordinær indsats for udsatte mennesker på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion.

FN’s Verdensmål 8 taler direkte ind i CSR People Prize, som viser eksempler på, hvordan anstændige job og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.

Se også video om BB fiberbetons indsats

KONTAKT

Yderligere kontakt:

  • Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • csr
  • socialt ansvar
  • virksomhed
  • integration
  • rekruttering
  • rummelig

Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus under Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126

Relateret materiale