Pressemeddelelse -

Nomineret til CSR People Prize 2023: Enemærke & Petersen gør en forskel ved at tage hånd om unge fra kanten af arbejdsmarkedet

Den landsdækkende entreprenørvirksomhed fra Ringsted er nomineret til CSR People Prize for sin indsats for socialt ansvar.

Den landsdækkende entreprenørvirksomhed, Enemærke & Petersen a/s, der har hovedsæde i Ringsted, har mange års erfaring med at skabe jobs for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Det starter måske med et fritidsjob eller en virksomhedspraktik, som for flere bliver optakten til en læreplads – og senere et fast job som håndværker.

Enemærke & Petersen er én af seks frontløbervirksomheder, som er nomineret til den fornemme CSR People Prize, der hvert år uddeles af videnshuset Cabi til de mest socialt ansvarlige virksomheder i to kategorier – virksomheder med henholdsvis over og under 250 ansatte.

I sin begrundelse lægger juryen især vægt på Enemærke & Petersens særlige indsatser for at indsluse unge på kanten, partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder og ansættelser af unge arbejdsløse beboere på byggepladser i almene boligbyggerier. ”Virksomheden taler på mange måder ind i mange af de værdier, som CSR-prisen står for”, påpeger juryen.

Hos Enemærke og Petersen modtages nyheden med stor begejstring af HR-direktør Margit Marell:
”Nomineringen er en stor anerkendelse af vores arbejde igennem mange år med at udøve socialt ansvar i praksis. Det sociale entreprenørskab ligger os stærkt på sinde og er en fast del af vores DNA, og et mindset der deles af alle i organisationen. Vi står aldrig stille, men forsøger hele tiden at blive endnu bedre ved at gå nye veje, tænke skævt og indgå i nye partnerskaber.”

Inspiratorer og rollemodeller

En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger:

”Feltet var stærkt. Hos store virksomheder møder vi dedikerede ledere, der i høj grad sørger for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.”

Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til virksomhederne og deres ledere for et stort engagement.

De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere og forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel.

CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er:

Virksomheder med over 250 ansatte:

  • Enemærke & Petersen, Entreprenørvirksomhed, Ringsted
  • Danfoss, industrikoncern, Nordborg
  • HKScan, kyllingeproducent, Vinderup.

Virksomheder med under 250 ansatte:

  • Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg
  • Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg
  • Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten.

Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus.

Program for CSR People Prize 2023

Kontaktpersoner:

Mette Rønnau, direktør i Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk

Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder i Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk

Margit Marell, HR direktør, tlf.: 29 89 24 24, e-mail: marma@eogp.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • cabi
  • csr
  • rummelig
  • socialt ansvar
  • virksomhed

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126