Pressemeddelelse -

Nyansat juniormarketingkonsulent hos Cabi skal styrke arbejdet med data

Videnshuset Cabi har udvidet kommunikations- og marketingteamet ved at ansætte Hacer Arslan Gürkan som juniormarketingkonsulent. Hacer kommer fra en stilling som marketingassistent hos BioXpedia, og hos Cabi skal hun sætte fokus på datadrevet markedsføring.

Data er nøgleordet, der går igen og igen på Hacers CV. Med en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet og en kandidatgrad i økonomisk markedsføring fra Copenhagen Business School har hun de helt rigtige værktøjer til at eksekvere databaserede marketingindsatser med et økonomisk perspektiv.

I tillæg har Hacer erfaring med en bred vifte af marketingopgaver fra sin tidligere stilling som marketingassistent hos BioXpedia. Her har hun blandt andet arbejdet med implementering af strategiske markedsføringsplaner og oprettelse af kampagner på Google Ads. Hacer har derfor den helt rigtige baggrund til at kunne tage databrillerne på og opjustere kendskabet til Cabis målgruppe og deres adfærdsmønstre.

Hacer bliver budt velkommen i det landsdækkende videnshus Cabi med hovedsæde i Aarhus, hvor hun bliver kollega til 36 konsulenter og specialister. Hacer Arslan Gürkan skal primært arbejde med dataindhentning og -analyse, som skal sikre, at Cabi udfører en målrettet og databaseret markedsføring.

Hacer er 28 år og bor i Skejby med sin mand.

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • cabi

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126