Gå til indhold

Nyhed -

Canon bringer fotografer tættere på hinanden med Canon Connected

Canon lancerer Canon Connected: en hub med gratis indhold for fotoentusiaster og videografer designet til at inspirere, undervise og underholde i disse anderledes tider. Indholdet er produceret af Canon-ambassadører og en række filmskabere, eksperter og influencers fra hele Europa.

For mange professionelle fotografer og filmskabere har nedlukninger rundt om i verden påvirket og sat en stopper for deres måde at arbejde og rejse på. Det har Canon valgt at tage kampen op med og støtter nu fotograferne med Canon Connected. På hubben kan Canons netværk af fotografer nemlig dele deres erfaringer, viden og færdigheder med andre fotografer over hele verden i et virtuelt fællesskab af fotografentusiaster og dermed fortsætte deres arbejde – blot fra hjemmets trygge rammer.

Canon Connected vil tilbyde et væld af muligheder for visuelle historiefortællere, hvormed de kan skabe og dele tankevækkende indhold. Videoerne dækker over en række relevante emner og vil bestå af tips, tricks og vejledninger til alle, der ønsker at lære fra de dygtigste i branchen eller blot fintune deres fotograferings- eller videofærdigheder.

Inspirerende og lærerige videoer vil blive offentliggjort på hubben med jævne mellemrum, så besøgende får muligheden for at lære nye færdigheder eller forbedre deres teknik, når tiderne sætter en stopper for deres sædvanlige udfoldelse.

Videoerne i hubben er produceret af nogle af verdens mest anerkendte og dygtige fotografer og filmskabere, herunder Pulitzer-prisvinder Daniel Etter, dokumentar- og ekspeditionsfotograf Ulla Lohmann og reportage- og reklamefotograf Wanda Martin, der fortæller om, hvordan man indretter et fotostudio derhjemme. Derudover deler ekstremsportsfotograf Richard Walch sine bedste vlogging-tips, mens familiefotografen Helen Bartlett giver tips til, hvordan man fotograferer rastløse børn.

Susie Donaldson, ITCG Marketing Director hos Canon Europe, kommenterer: "Jeg er utrolig stolt af at støtte vores netværk af Canon-ambassadører og fotograffællesskaber i disse vanskelige tider. Canon Connected vil indeholde et spændende udvalg af inspirerende og lærerige videoer, som vil hjælpe fotografer med at lære og udvikle nye fotograferingsteknikker hjemmefra – også i lang tid efter at restriktionerne er blevet hævet."

I disse tider er det vigtigere end nogensinde før, at både professionelle fotografer, videofotografer og hobbyfotografer uanset færdighed og genre kan samle sig og dele uvurderlig viden med et støttende og passioneret fællesskab.

Canon Connected hubben findes her.

For opdateringer følg #CanonConnected på de sociale medier.

Canon-ambassadører tilknyttet Canon Connected:

  • PRISVINDENDE TIPS
    Daniel Etter – Pulitzer-prisvindende fotograf, der deler historierne bag nogle af sine mest berømte billeder.
  • OPTAGELSE HJEMMEFRA
    Ulla Lohmann – Ulla har speciale i rejse-, ekspeditions- og oplevelsesfotografering og giver kreative idéer til at fotografere dynamiske billeder, når valg af location er begrænset.
  • SPORTSFOTOGRAFERING DERHJEMME
    Eddie Keogh – Med over 35 års erfaring med fotografering af sportsbegivenheder på det højeste niveau deler Eddie sine tips til at flytte sportsfotografering hjem i haven, hvor spillerne udskiftes med kæledyr og tilskuerne med familie.
  • LYSETS MESTER
    Sanjay Jogia – Luksusbryllupsfotograf med speciale i indiske bryllupper giver tips til kreativ brug af lys og dets betydning i fotografering.
  • FREELANCERE
    Wanda Martin – Med en omfattende erfaring inden for portrætfotografering til magasiner og reklamer fortæller Wanda, hvordan du kan forvandle dit hjem til et spændende og kreativt fotostudio.
  • FAMILIEPORTRÆTTER
    Helen Bartlett – Den meget anerkendte familiefotograf tilbyder sine bedste tips til at fotografere familien både derhjemme og på farten.

Emner

Kategorier

Kontakt

Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum