Gå til indhold
Fifteen Second Film Festival
Fifteen Second Film Festival

Nyhed -

Ny nordisk filmfestival tilbyder 15-sekunders-rampelys

I dag starter en ny nordisk filmfestival, der hylder mantraet ’less is more’. Ultrakorte film på blot 15 sekunder er således scenen for den nye filmfestival. Alle danskere, der har en spirende instruktørdrøm i maven, opfordres til at sende deres film ind til festivalen. Førstepræmien har en værdi på 26.000 kroner. Bag den nye nordiske filmfestival står Canon Nordic.

Den spritnye nordiske filmfestival – Fifteen Second Film Festival – slår i dag dørene op. Dermed opfordres danske visuelle storytellers nu til at sende deres film ind til festivalen og få chancen for at vinde. Alle kan deltage, og reglerne er simple: Skyd en 15-sekunders-film, og del den med Canon Nordic på Instagram. En jury bestående af en række erfarne filmfolk under ledelse af den prisvindende danske filminstruktør Pernille Rose Grønkjær vurderer alle filmene for at finde det næste store nordiske filmtalent. Vinderen får æren og titlen som ’Canon Nordic Filmmaker’ og bliver belønnet med kameraudstyr fra Canon samt personlig træning fra professionelle filmeksperter til en værdi af 26.000 kroner. Alle film i konkurrencen må højst vare 15 sekunder og skal fortælle en historie.

“I dag fortæller vi historier om vores liv som aldrig før. Men vi gør det med ultrakorte videoer på tværs af digitale platforme. I Norden er vi rigtig dygtige til at vise øjebliksbilleder på den måde. Den fortællelyst, mener vi, fortjener at blive hyldet, og derfor har vi startet en ny type nordisk filmfestival. I Canon mener vi, at et foto eller en kort video kan fortælle mere end ord, og vores håb er at finde et råt talent, som vi kan hjælpe videre mod en karriere som visuel storyteller i verdensklasse,” siger Jenni Lindström, Marketing Director hos Canon Nordic.

Er der en nordisk Hemmingway derude?

Inspirationen til den nye filmfestival kommer fra den legendariske amerikanske forfatter Ernest Hemmingway. Hemmingway skrev engang en fortælling på blot seks ord: ”For Sale: Baby shoes. Never worn.” Med den korte fortælling viste Hemmingway, at det er muligt med det rette fokus at fortælle store historier - ultrakort. Dette er også kernen i den nye filmfestival. Pernille Rose Grønkjær er spændt på at se, hvordan de deltagende filmskaberne vil løse 15-sekunders-begrænsningen kreativt.

“Kreativitet nyder ofte godt af begrænsninger, fordi de tvinger dig til at tage stilling. Kill your darlings. Alt sammen for at skabe en stærkere og bedre historie. Jeg forventer, at vi vil se en masse fantastiske videofortællinger, og forhåbentligt finder vi i processen et råt filmtalent, som kan blive den næste store nordiske filmskaber,” siger Pernille Rose Grønkjær, leder af juryen for Canons Fifteen Second Film Festival.

Ready on set, action!

Fra og med i dag kan du sende din film til Fifteen Second Film Festival. Festivalen lukker for indsendelse af film den 1. december 2019. Du deltager i filmfestivalen ved at uploade din 15-sekunders-film på Instagram og hashtagge #15secondfilmfestival og samtidig tagge @canonnordic. Husk, at din egen Instagramprofil skal være åben, så jurymedlemmerne kan finde og se din film. Du kan læse mere om filmfestivalen og reglerne på Canons Instagramprofil @canonnordic eller på Canons hjemmeside: https://www.canon.dk/film-festival/.

Vinderen af filmfestivalen bliver offentliggjort den 19. december 2019 og vil efterfølgende blive kontaktet af Canon Nordic.

Præmie til en værdi af 26.000 kroner:

  • Personlig træning fra Canon Nordic i professionel brug af kameraudstyr
  • Et Canon EOS R-kamera samt et RF 24-105mm objektiv
  • Vinderfilmen bliver eksponeret på Canon Danmarks hjemmeside samt i Norge, Sverige og Finland

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Nordisk fotokonkurrence giver unge en bæredygtig stemme

    Canon har netop lanceret Nordic Young People Programme. Initiativet sigter mod at inspirere unge til at engagere sig i bæredygtige initiativer og give dem en stærkere stemme i samtalen om FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Som en del af initiativet har Canon organiseret en fotokonkurrence, der skal give danske unge en bæredygtig stemme.

  • Canon præsenterer samarbejde med deres første nordiske videograf

    Canon præsenterer samarbejde med deres første nordiske videograf

    ​I november 2019 lancerede Canon en ny kortfilmfestival og -konkurrence ved navn ”15 Second Film Festival”. Alle foto-interesserede og videoentusiaster i Norden blev inviteret til at skabe korte historier på 15 sekunder som en hyldest til videofortællingens magi.