Gå til indhold
RF 24-105mm F4-7.1 IS STM
RF 24-105mm F4-7.1 IS STM

Pressemeddelelse -

Canon annoncerer nye RF-objektiver og lancerer det kompakte, alsidige og lette RF 24-105mm F4-7.1 IS STM

Søborg, den 13. februar 2020 – Canon Inc. annoncerer i dag lanceringen af RF 24-105mm F4-7.1 IS STM, samt udviklingen af RF 100-500mm F4.5-7.1 L IS USM, Extender RF 1.4x og Extender RF 2x. For at understøtte virksomhedens fortløbende arbejde med EOS R-systemet og RF-fatningen bekræfter Canon også lanceringen af yderligere fem RF-objektiver i år, hvormed der i løbet af 2020 vil blive lanceret i alt ni nye RF-objektiver.

RF 24-105mm F4-7.1 IS STM er det første RF-objektiv, der bliver lanceret i 2020, og er et let, kompakt og alsidigt objektiv – perfekt til den eventyrlystne hobbyfotograf. Takket være dets store zoomområde tilbyder RF 24-105mm F4-7.1 IS STM en unik kombination af fleksibilitet og størrelse i sin klasse og giver hobbyfotografer muligheden for at fotografere en række forskellige motiver i forbløffende kvalitet. Disse egenskaber gør det til det ideelle allround-objektiv og den ideelle rejsemakker.

En fantastisk rejsepartner

Med brændvidder på 24-105mm, en vægt på blot 395g og en størrelse på 88,8 mm x 76,6 mm er RF 24-105mm F4-7.1 IS STM ideelt til dem, der ønsker et objektiv med flere brændvidder, men ikke har plads i deres kamerataske eller ikke vil bære rundt på tungt udstyr – noget, der ofte er et krav for rejsefotografer. Tilsammen vejer RF 24-105mm F4-7.1 IS STM og EOS RP blot 880 g[i], hvilket giver en perfekt objektiv/kamera-kombination og komfort, når man skyder fullframe stillbilleder og videoer på farten.

Udover dets alsidige zoomområde har RF 24-105mm F4-7.1 IS STMikke blot 0,4x naturlig forstørrelse, men også den nye Canon-udviklede 0,5x Center Focus Macro-metode. Denne indstilling giver fotografer en høj forstørrelsesgrad ved 24mm og en utrolig kort mindste fokuseringsafstand på 13 cm. Det betyder også, at motiver i midten af billedrammen fremstår knivskarpe, hvilket fremhæver smukke, skjulte detaljer, mens kanterne af billedet svinder og giver smuk sløring – perfekt til fotografer, der ønsker at flytte deres kreative grænser.

Høj ydeevne til både stillbilleder og videoer

RF 24-105mm F4-7.1 IS STM arver Canons optiske ydeevne samt den ultrahurtige kommunikation mellem kamera og objektiv, som findes i hele RF-serien. Med et stort linseelement bag og Canons Super Spectra Coating kan hobbyfotografer få glæde af høj optisk ydeevne i hele billedrammen med et minimum af ghosting og flare. RF 24-105mm F4-7.1 IS STM har – ligesom alle andre Canon RF-objektiver – også sin egen DLO-objektivkorrektionsdataprofil, så brugere kan optage forbløffende billeder med et minimum af behov for efterbehandling.

RF 24-105mm F4-7.1 IS STM's STM autofokusdrev byder desuden på hurtig AF til stillbilledoptagelse og jævn og lydløs ydeevne ved videooptagelse. Derudover har dette nye objektiv en forbedret 5-trins Image Stabilization (IS), så fotografer kan optage skarpe stillbilleder og film uden rystelser, mens de er på farten.

Med lanceringen af RF 24-105mm F4-7.1 IS STM, annonceringen af udviklingen af RF 100-500mm F4.5-7.1 L IS USM, Extender RF 1.4x og Extender RF 2x, samt lanceringen af yderligere fem RF-objektiver i løbet af 2020 styrker Canon sit målrettede arbejde med udviklingen af RF-fatningen og objektiverne i RF-serien. I dag kan Canon også annoncere udviklingen af EOS R5, et fullframe-kamera, der vil redefinere professionelle, spejlløse kameraer – noget der endnu en gang fremhæver virksomhedens fortløbende engagement i nye, eksisterende og fremtidige brugere af EOS-systemet for at give dem et komplet udvalg af muligheder, der passer til deres kreative ambitioner.

Vejl. pris

RF 24-105mm F4-7.1 IS STM: DKK 4.099,00 inkl. moms

[i] EOS RP vejer 485 g, inklusive hukommelseskort og batteri.

Emner

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Martin Elnebo

Martin Elnebo

Product Intelligence Professionel +4570155005
Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Relateret materiale

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum