Gå til indhold
Canon EOR R5 tildeles pris af internationale fotojournalister

Pressemeddelelse -

Canon EOR R5 tildeles pris af internationale fotojournalister

Canon sætter standarden for teknisk innovation og optisk ydeevne og anerkendes endnu en gang af Expert Imaging and Sound Association (EISA). I år modtager Canon seks prestigefyldte priser for virksomhedens spejlløse kameraer, DSLR-kamerahuse og objektiver. På trods af dette års hidtil usete udfordringer har Canon opretholdt sit engagement i at lancere produkter, som flytter grænser og åbner for nye muligheder for fotografer og filmskabere.

Canons EOS R5 sætter helt nye standarder for spejlløs fotografering og modtager den prestigefyldte EISA Camera Innovation Award. Derudover vinder Canon EOS-1D X Mark III EISA Professional Camera Award, hvilket styrker kameraets renommé som et meget eftertragtet og yderst effektivt kamera blandt professionelle fotografer verden over, mens det populære EOS 90D vinder EISA APS-C Camera Award. Fire af Canons RF-objektiver – kompakte og lette objektiver, der er spækket med avancerede teknologier – bliver også anerkendt af EISA: RF 70-200mm F2.8L IS USM, RF 24-70mm F2.8L IS USM, RF 600mm og RF 800mm F11 IS STM.

Disse priser afspejler Canons mangeårige erfaring med at levere optisk ydeevne, der er drevet af virksomhedens engagement i forskning og udvikling og styret af kunde-feedback. Hvert produkt demonstrerer Canons fortløbende support til både DSLR- og spejlløse systemer og giver fotografer og filmskabere et konkurrencedygtigt og vidtspændende produktudvalg, der gør det 'umulige' muligt.


Canons fulde liste af 2020 EISA Awards er som følger:

  • Canon EOS R5 – EISA Camera Innovation 2020-2021
  • Canon EOS-1D X Mark III – EISA Professional Camera 2020-2021
  • Canon EOS 90D – EISA APS-C Camera 2020-2021
  • Canon RF 70-200mm F2.8L IS USM – EISA Lens of the Year 2020-2021
  • Canon RF 24-70mm F2.8L IS USM – EISA Standard Zoom Lens 2020-2021
  • Canon RF 600mm og RF 800mm F11 IS STM – EISA Lens Innovation 2020-2021

Issei Morimoto, Senior Vice President hos Canon Europe kommenterede: "Disse prestigefyldte priser er et levende bevis på, hvorfor vores produkters ydeevne, konstruktion, innovation og tekniske evner bliver anerkendt af EISA's ansete dommere. På trods af dette års hidtil usete globale udfordringer har Canon lanceret en serie af brancheførende produkter med deres egne banebrydende teknologier, som imødekommer og overgår vores kunders forventninger verden over. Med prisvindende produkter har Canon noget, som enhver professionel fotograf, filmskaber og entusiast kan begejstre sig over."

Sidste måned annoncerede Canon sin største produktlancering nogensinde og løftede sløret for to nye, spejlløse kameraer, EOS R5 og EOS R6, fire nye RF-objektiver, to nye RF-extendere og en professionel fotoprinter, imagePROGRAF PRO-300. Dette følger en anden stor lancering tilbage i januar, hvor det længe ventede kamera for professionelle sports- og wildlife-fotografer, EOS-1D X Mark III, blev lanceret.


Produkter, der blev tildelt en 2020 EISA Award

EISA Camera Innovation 2020-2021: Canon EOS R5

EOS R5 – et fullframe-, spejlløst kamera, der bygger videre på det revolutionerende EOS R-system – har en række nye og banebrydende teknologier, der redefinerer, hvad der er muligt med spejlløse kamerahuse. Det er det første fullframe-, spejlløse kamera, der kan optage 8K RAW ved op til 29,97 fps internt og 4K op til 120p, og EOS R5 tager stillbilleder med 45 Megapixel opløsning ved op til 20 billeder/sek., hvilket gør det til det ultimative hybrid-kamera for professionelle. Det er udrustet med verdens hurtigste autofokus (AF)[1] og opnår fokus på blot 0,05 sekunder. Kameraet anvenderdeep learning-algoritmer til at genkende menneskers ansigter og øjne, men også katte, hunde og fugle ved både stillbilled- og filmoptagelse. Derudover har EOS R5 verdens bedste stabiliseringssystem[2], der retter op til utrolige 8 stop og dermed giver større kreativitet, når man tager stillbilleder ved lave lukkertider eller videoer uden stativ.

Læs mere her: https://www.canon.dk/cameras/eos-r5/

EISA Professional Camera 2020-2021: Canon EOS-1D X Mark III

EOS-1D X Mark III er det ultimative sports- og wildlife-kamera, der byder professionelle fotografer på uendeligt mange muligheder og forrygende hastigheder. Dette DSLR-kamera kommer med utroligt høje og brancheførende optagelseshastigheder på op til 20 billeder/sek. med AF-sporing og en forbedret høj ISO-ydeevne, så fotografer aldrig går glip af ’det afgørende skud'. EOS-1D X Mark III's AF-sensor er udstyret med hele 28 gange flere punkter i midten af sensoren sammenlignet med dets forgænger, så professionelle fotografer kan få glæde af større nøjagtighed og opnå fokus i flere forskellige optagelsesscenarier. Derudover byder kameraet på imponerende 5,5K 12-bit RAW-video intern optagelse – det første ikke-cinema-kamera i Canon EOS-serien med denne feature – hvilket giver professionelle mulighed for at optage både videoer og stillbilleder i den allerhøjeste kvalitet.

Læs mere her:https://www.canon.dk/cameras/eos-1d-x-mark-iii/

EISA APS-C Camera 2020-2021: Canon EOS 90D

EOS 90D er designet til at udvikle entusiastfotografens fotografiske evner. Det er et hurtigt og driftssikkert DSLR med et velkendt, robust hus, perfekt til sports- og wildlife-fotografer. Kameraet er udstyret med Canons DIGIC 8-processor og byder på hurtig processorhastighed og reaktionsevne samt det nyeste inden for foto- og videofunktionalitet. EOS 90D leverer detaljerede, rystefri billeder af høj kvalitet og har en APS-C CMOS-sensor med 32,5 Megapixel opløsning, hvormed man kan opnå fullframe-lignende opløsning med den ekstra rækkevidde, som man får med APS-C-sensorer. EOS 90D er perfekt til at fange hurtigt bevægende motiver og tager 10 billeder/sek. med autofokussporing og 11 billeder/sek. i Live View. Dette alsidige kamera kan også fremstille videoer i 4K-opløsning, når man bruger hele objektivets synsvinkel, samt hurtig Full HD op til 120 fps, så hobbyfotografer får flere optagelsesmuligheder som for eksempel slowmotion, beskåret eller superhøj opløsning.

Læs mere her: https://www.canon.dk/cameras/eos-90d/

EISA Lens of the year 2020-2021: Canon RF 70-200mm F2.8L IS USM

RF 70-200mm F2.8L IS USM er uundværligt i enhver kamerataske. Det giver professionelle og entusiaster mulighed for at fange motiver i stort set alle optagelsesscenarier med dets store, lysstærke f/2.8-blænde og zoomområde. Dette kompakte objektiv er verdens korteste og letteste[3] udskiftelige f/2.8-objektiv med en brændvidde på 70-200mm til kameraer med udskiftelige objektiver. Endvidere er RF 70-200mm F2.8L IS USM det første Canon-objektiv med elektronisk fokuskontrol, som styrer de to grupper af linseelementer individuelt med to Nano Ultrasoniske motorer (Nano USM) – hvormed man opnår en støjsvag, strømbesparende og hurtig betjening, uden at det går ud over objektivets kompakte størrelse. Det støv- og vandbestandige design klarer alle vejrforhold, hvilket giver fotograferne ro i sindet, at objektivet vil modstå presset og levere enestående billeder – uanset scenariet.

Læs mere her: https://www.canon.dk/lenses/rf-70-200mm-f2-8l-is-usm-lens/

EISA Standard Zoom Lens 2020-2021: Canon RF 24-70mm F2.8L IS USM

RF 24-70mm F2.8L IS USM imødekommer de professionelle fotografers krav og er den perfekte højtydende standardzoom. Det omfatter 3 ultra-low dispersion- og 3 glasstøbte asfæriske linseelementer, der retter op for aberration, forvrængning og bygningsfejl, så man kan tage billeder med høj kontrast, der er skarpe i hele billedfladen, ved samtlige brændvidder. RF 24-70mm F2.8L IS USM er et alsidigt, standard zoomobjektiv, der er ideelt til landskabs- og portrætfotografering, og som kan bruges af professionelle fotografer, der behøver et ekstra objektiv, mens de er på farten. Zoomobjektivet har smukke sløringsegenskaber, som man finder på objektiver med store blænder, hvilket gør det til et perfekt portrætobjektiv.

Læs mere her: https://www.canon.dk/lenses/rf-24-70mm-f2-8l-usm-lens/

EISA Lens Innovation 2020-2021: Canon RF 600mm og RF 800mm F11 IS STM

RF 600mm F11 IS STM og RF 800mm F11 IS STM er et fantastisk, prismæssigt overkommeligt og let valg for entusiastfotografer og er verdens letteste autofokusobjektiver med en brændvidde på henholdsvis 600mm[4] og 800mm[5]. De er udstyret med en cylinderstruktur, der udvides, når objektiverne er i brug, og trækkes nemt sammen, når de pakkes sammen – perfekt til fotografer på farten. Begge objektiver er udstyret med en optisk Image Stabilizer og understøtter også Dual Pixel CMOS AF, når de bruges sammen med et spejlløst kamera fra Canon EOS R-systemet – også når de bruges sammen med 1.4x- og 2.0x-teleconverterne. Gennem kombinationen af disse teknologier kan superteleobjektiverne levere knivskarpe billeder – selv når man optager uden stativ eller monopod.

Læs mere her: https://www.canon.dk/lenses/canon-rf-600mm-f11-is-stm/# og https://www.canon.dk/lenses/canon-rf-800mm-f11-is-stm/

Besøg https://www.eisa.eu/ for mere information om EISA.

Note:

Om EISA: Expert Imaging and Sound Association (EISA) repræsenteres af 55 fotomagasiner fra 29 lande verden over. Det er internationalt kendt for de europæiske EISA Awards og repræsenterer verdens største redaktionssamarbejde inden for forbrugerelektronik. EISA har fejret de allerbedste produkter i branchen i over 35 år.

[1] Verdens hurtigste AF-fokuseringshastighed på 0,05 sek.

Blandt spejlløse digitale kameraer med udskifteligt objektiv med en 35mm-billedsensor (fullframe-ækvivalent) med kontrastgenkendelses-AF og faseregistrerings-AF på billedplanet. EOS R6's AF-hastighed er den samme som EOS R, EOS RP og EOS R5. Tilgængeligt på marked fra den 9. juli 2020. (Baseret på Canons undersøgelse.) Beregnet ud fra den fremkomne AF-hastighed, beregnet i henhold til CIPA-retningslinjerne. (Varierer afhængigt af optagelsesforhold, og hvilket objektiv der bruges.) Intern målemetode.
[Måleforhold]

Fokuslysstyrke: EV 12 (ved rumtemperatur, ISO 100)

Optagelsesmetode: M

Monteret objektiv: RF 24-105mm F4L IS USM (ved 24mm),

Stillbilledoptagelse ved brug af udløserknappen.

AF-metode: 1-punkts AF (med Center AF-punkt)

AF-indstilling: One-Shot AF

[2] Verdens bedste billedstabilisering, ca. 8,0 stop.

Blandt digitale kameraer med udskiftelige objektiver. Gælder pr. 9. juli 2020 (ifølge Canons undersøgelser). Baseret på CIPA-standarden, 8,0 stop med RF 24-105mm F4 L IS USM ved 105mm. Objektivets firmware skal muligvis opdateres – afhængigt af tidspunkt for køb. EOS R6's IS-ydeevne er den samme som EOS R5.

[3] Ifølge en Canon-undersøgelse. Gælder pr. oktober 2019.

[4] Blandt udskiftelige objektiver med autofokus og en brændvidde på 600mm til kameraer med udskiftelige objektiver. Fra og med juni 2020. Baseret på Canons undersøgelser.

[5] Blandt udskiftelige objektiver med autofokus og en brændvidde på 800mm til kameraer med udskiftelige objektiver. Fra og med juni 2020. Baseret på Canons undersøgelser.

Emner

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Martin Elnebo

Martin Elnebo

Product Intelligence Professionel +4570155005
Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Relateret materiale

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum