Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Canon Future Promotion Forum - Hør marketingeksperter tale om det nyeste inden for kundeengagement

  • Deltag i Canon Future Promotion Forum online, den 5. oktober 2021, kl. 14.00-16.30
  • Tema: Opnå den ultimative brugeroplevelse ved kanalsynkronisering
  • Marketingeksperter giver deres bedste tips til, hvordan man kan øge effekten af kundekommunikation. Eventet afsluttes med en spørgerunde.

I en verden hvor brands og kunder interagerer med hinanden på tværs af flere kanaler, kan det være en udfordring at imødekomme kundernes forventninger i rette tid. Hvordan sikrer vi, at samtlige marketingkanaler kører sammen, så vi kan give den bedst mulige brugeroplevelse (User Experience eller UX)? Dette vil være diskussionsemnet ved Canon Future Promotion Forum 2021, som afholdes online den 5. oktober. Vi vil se nærmere på, hvilke muligheder marketingfolk har i jagten på den ultimative UX.

Canon Future Promotion Forum 2021 søger at gentage sidste års succes og afholdes igen online for at give så mange deltagere som muligt chancen for at interagere med ekspertpanelet, der taler ved dette års event. Årets udgave af Canon Future Promotion Forum er en platform til udveksling af ekspertviden om kundekommunikation og øget kundeloyalitet og vil fokusere på, hvordan man udnytter kundeengagement maksimalt ved at synkronisere marketingkanalerne. Efter et år med virtuel interaktion med brands søger kunder nu efter mere – kundeadfærd er blevet mere følelsesbetonet og formålsorienteret, og marketingbudskaber skal ikke blot være relevante, men også skræddersyet efter målgruppernes aktuelle situation. Kundeoplevelse skal derfor være helt ukompliceret og let tilgængelig. På eventet vil vi også komme ind på emner som channel measurement, dvs. hvordan man kan måle effekten af en kampagne i hver kanal, og vellykket implementering af data til at skabe intelligente brugerrejser, der bl.a. omfatter programmatisk print.

Hovedtaler ved Future Promotion Forum 2021 er Nicole Ramirez, digital marketing-ekspert med speciale i marketingteknologi, processer og datadrevne strategier. Mens alle vænner sig til det "nye normale", vil Nicole tale om det "næste normale" for brands og marketing, som er blevet fremkaldt af ændringer i kundeadfærd siden udbruddet af pandemien. Hun vil gå nærmere ind på tre vigtige succesfaktorer for brands (autenticitet, et stærkt fundament og data), give råd om forskellige marketingstrategier efter covid, og hvordan man måler succes.

Nicole ejer NR Digital Consulting og har arbejdet i forskellige brancher med marketing-automatisering og kunderejser, webside-optimering og performance-strategier. Hun er p.t. en del af den rådgivende komité for Digital Marketing Mini-MBA ved University of Houston. Nicole har tidligere skrevet artikler for Forbes, og hun er også en aktiv offentlig taler: Hendes TEDx Talk om Personalization and the Privacy Paradox er blevet nævnt af flere magasiner som en af de bedste TED Talks om digital marketing.

Blandt de øvrige talere vil man kunne høre Ludovic Martin, en selvstændig konsulent, der arbejder med e-handel og web-to-print-projekter, og tidligere Chief Marketing & Strategy Officer hos online-printvirksomheden Exaprint. Ludovic vil diskutere den konstante stigning af cost-per-click (CPC, mindskningen af click-through rates (CTR) og online-kunders annoncetræthed, hvilket viser, at print er en vigtig del af marketingmixet hos e-handlere i dag.

Isla Munro, administrerende direktør hos det engelske direct marketing-bureau Dragonfly, har hjulpet med at skabe og levere over 2,5 mia. direct mail-elementer hidtil i sin karriere. Isla er bestyrelsesmedlem i Royal Mail Strategic Mailing Partnership-rådet og vil dele sine synspunkter om, hvordan marketingfolk nu kan integrere direct mail for at forbedre deres digitale kanaler. Hun vil også fortælle om, hvordan man udnytter de seneste udviklinger inden for digitale printteknologier i direkte marketing-kampagner.

Cathy Bittner, Strategic Business Development Manager hos Canon Europe, og Gordon Young, chefredaktør hos og stifter af The Drum, vil vise, hvilken styrke marketing har til at påvirke fællesskaber omkring os, og tale om, hvordan to virksomheder samarbejdede om at give kunststuderende, der gik glip af deres afgangsfest – hvilket normalt er en milepæl i deres liv og et springbræt til en lys fremtid i den kreative branche – en anden chance, så de kunne få den anerkendelse, de fortjener. Projektet tilbyder også et glimt ind i fremtiden for printinnovation gennem at fremhæve andre digitale kanaler ved hjælp af programmatisk print.

Cathy Bittner fortæller følgende om forestående event: "Jeg glæder mig utrolig meget til dette års Future Promotion Forum. Vi har en række fantastiske talere, som vil give nogle virkelig værdifulde idéer om, hvordan man skaber de bedste synergier i kommunikationskanaler. Og ved at gentage sidste års online-format kan vi svare på flere spørgsmål i paneldiskussionerne, hvilket giver eventet en virkelig interaktiv karakter. Endelig glæder jeg mig til at tale sammen med Gordon Young, grundlæggeren af The Drum, verdens førende forlag inden for marketing og medier, til at tale mere om det fælles projekt, vi startede til at støtte studerende, og som omfattede programmatisk print. Vi vil naturligvis også afsløre, hvad vi nåede frem til."

Deltagelse i The Canon Future Promotion Forum 2021 er gratis.

Mere information om, hvordan du tilmelder dig dette arrangement finder du her: https://www.canon-europe.com/business/insights/events/future-promotion-forum/

Hvis du ikke har hørt om dette event tidligere, kan du finde mere information om sidste års event her:

https://www.canon-europe.com/blog/future-promotion-forum-2020/

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Hans Dalmeijer

Hans Dalmeijer

Product Business Developer Produktionsprint +4551361942
Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum