Gå til indhold
Canon styrker sin EOS-portefølje med et nyt spejlløstkamera EOS M6 Mark II og DSLR-kamera EOS 90D

Pressemeddelelse -

Canon styrker sin EOS-portefølje med et nyt spejlløstkamera EOS M6 Mark II og DSLR-kamera EOS 90D

Søborg, den 28. august 2019 – Canon annoncerer i dag lanceringen af to utroligt hurtige kameraer med høj opløsning – et DSLR-kamera og et spejlløstkamera. EOS 90D er et hurtigt og driftssikkert DSLR med et velkendt, robust hus, perfekt til sports- og wildlife-fotografer. EOS M6 Mark II er et kompakt, men effektivt spejlløstkamera, der leverer skarpe billeder til fotografer på farten - ideelt til hverdagsfotografering. De to højtydende, hurtige modeller bygger videre på Canons populære EOS 80D DSLR- og EOS M6 spejlløse kameraer.

Gå aldrig glip af et øjeblik

Med Canons nye EOS 90D og EOS M6 Mark II kan fotografer indfange og dele livets mest flygtige øjeblikke. Begge modeller er udstyret med Canons nyeste DIGIC 8-processor, som byder på hurtig processorhastighed og reaktionsevne samt det nyeste inden for foto- og videofunktionalitet. Den lynhurtige elektroniske lukkertid på 1/16000 sekund er perfekt til at optage motivers hastige bevægelser. Ved denne lukkertid kan blænden åbnes endnu mere og skabe en større dybdeskarphed, selv i omgivende lys.

EOS 90D er perfekt til wildlife- og sportsfotografering og optager med 10 billeder/sek. med autofokussporing og 11 billeder/sek. i Live View. Søgeren mindsker forsinkelser og gør, at man hurtigt kan optage dyreliv, som for eksempel flyvende fugle, mens en intelligent funktion giver komplet overblik over kompositionen og optagelsesindstillinger på displayet. Når motiver bevæger sig hurtigt og uforudsigeligt, giver denne hurtige optagelseshastighed og en 58 L JPEG-burst rate fotografer mulighed for kontinuerlig optagelse af et større udvalg af motiver. EOS 90D byder desuden på en længere batterilevetid op til 1.300 optagelser (CIPA-standard), så entusiaster kan optage en hel dag uden at være hæmmet af batteriets begrænsninger.

Det spejlløse EOS M6 Mark II kan optage op til 14 billeder/sek. kontinuerligt med autofokussporing og forbløffende 30 billeder/sek. i RAW burst rate, hvormed hobbyfotografer kan indfange selv de mest uventede øjeblikke. For at give fotografer den bedste mulighed for at skyde spontane action-scener understøtter Canons nyeste spejlløsekamera UHS-II-kort med en burst rate på 80 L JPEG. Derudover gør focus bracketing i begge modeller det nemt at opnå en større dybdeskarphed ved at kombinere flere skud i DPP.

Suveræn billedkvalitet

De nye kameraer leverer detaljerede, rystefri billeder af høj kvalitet og har begge en ny APS-C CMOS-sensor med 32,5 megapixel opløsning, hvormed man kan opnå fullframe-lignende opløsning med den ekstra rækkevidde, som man får med APS-C-sensorer. Sammen med DIGIC 8-processoren er de to nye modeller udstyret med de nyeste funktioner fra EOS-serien, så fotografer kan få glæde af et større zoomområde, mere beskæring og optagelse af endnu mere detaljerede billeder. Processoren åbner også for objektivkorrektionsværktøjer som Digital Lens Optimiser og Diffraction Correction, hvilket giver enestående billeder direkte fra kameraet. Med den utrolige RAW-billedkvalitet, Wi-Fi og Bluetooth kan content creators dele billeder øjeblikkeligt på sociale medier og skabe fantastiske live-billeder. Canon har inkorporeret en hurtig og nøjagtig Eye Autofocus tracking-løsning i begge kameraer, så man kan indfange naturlige udtryk og bevægelser i skarpe, virkelighedstro billeder. I EOS 90D arbejder denne funktion sammen med 220.000-pixels RGB+IR-målesensoren med Flicker Detection, hvormed man får pålidelig ansigtsgenkendelse og større kontrol over den generelle eksponering. Takket være en høj ISO 100-25600 opnår man en endnu bedre opløsning uden at skulle gå på kompromis med billedkvaliteten, når man optager ved svagt lys. EOS M6 Mark II fokuserer ved EV-5, når kameraet bruges sammen med objektiver med en blænde på f/1.4 eller større, så man kan opnå fokus i skyede forhold i månelys, inde i bygninger eller i skyggen.

Fremtidssikret indhold i 4K

EOS 90D og EOS M6 Mark II er alsidige kameraer til stillbilled- og videooptagelse og kan fremstille videoer i 4K-opløsning, når man bruger hele objektivets synsvinkel, samt hurtig Full HD op til 120 fps, så hobbyfotografer får flere optagelsesmuligheder som for eksempel slowmotion, beskåret eller superhøj opløsning. 4K i cropped mode findes også på EOS 90D, så content creators kan få den samme fantastiske billedkvalitet, dog med et større zoomområde. Det betyder, at brugere kan optage videoer af høj kvalitet selv på afstand – en egenskab, der gør det muligt at optage spektakulære film i situationer, hvor det er svært at komme helt tæt på, hvor det sker – for eksempel på safari.

Canons anerkendte Dual Pixel CMOS AF-system findes i både Full HD- og 4K-video og giver et stort dækningsområde på 88 x 100 %, så man kan opnå jævn og højtydende fokussporing i film til professionelt udseende billedmateriale. Det giver skarpe motiver i bevægelse mod en sløret baggrund, mens Eye Tracking registrerer motivets øjne til skarpere, mere fængslende film.

Med mikrofonstikket kan både vloggere og content creators benytte en ekstern mikrofon til at optage klar, uforvrænget lyd, mens EOS 90D også har en port til høretelefoner, så content creators kan få større kontrol over lydkvalitet, når de filmer. Det giver god lydoptagelse, selv når action-scenen er langt væk, og mindre redigeringstid i post production-processen, da fotografer selv kan kontrollere lyden, de optager. Til filmoptagelse på farten har det bærbare EOS M6 Mark II en praktisk skærm, som kan vippes, perfekt til optagelse af selfies.

Bedre kontrol og håndtering

Modellernes ergonomiske design understøtter enkel og fortrolig håndtering af kameraet og giver bedre kontrol over alle typer optagelsesstile. Som det nyeste DSLR-medlem i EOS-familien har EOS 90D et velkendt, men lettere hus med et stort greb, hvilket sikrer bedre håndtering og balance, især når man bruger store zoomobjektiver til optagelse af sportsbegivenheder og dyreliv. Med to flerfunktionshjul – herunder en helt ny, indbygget multi-controller, som også findes på bagsiden af professionelle kameraer – og EOS-knapper, der kan brugertilpasses, kan hobbyfotografer udvikle deres fotografiske evner og optage instinktivt og trygt med større fokuspunktvalg og adgang til nyttige indstillinger lige ved fingerspidserne. EOS 90D er udstyret med en række brugerdefinerbare funktioner, som kan indstilles til at fremstille både billeder og videoer med en ensartet fremtoning. Dets 7,7 cm Vari-Angle-touchscreen giver bedre overblik over billedkompositionen, uanset om man optager ved høj lysstyrke eller fra en svær vinkel.

EOS M6 Mark II’s kompakte størrelse muliggør peg-og-skyd-fotografering, hvilket er meget praktisk til optagelse af spontane øjeblikke på farten. Et funktionshjul, en kommandovælger, en brugerdefinerbar autofokus/manuel fokus-knap og en autofokus startknap er placeret intuitivt på kameraet for at give fotografen bedre adgang, når der skal optages hurtigt bevægende motiver. Den aftagelige søger er placeret lidt højere og centralt for at give plads og intuitiv komfort, mens skærmen, der kan vippes, byder på flere kreative optagelses- og ubegrænsede videomuligheder.

EOS 90D kan forudbestilles i Canons webbutik allerede i dag. Begge kan købes fra september 2019.

Find mere information om produkterne på:

https://www.canon.dk/cameras/eos-90d/

https://www.canon.dk/cameras/eos-m6-mark-ii/


Vejl. pris:

EOS 90D DKK 10.399,-

EOS M6 Mark II DKK 7.499,-

Emner

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Relateret materiale

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum