Gå til indhold
Canons nye imageFORCE C5100
Canons nye imageFORCE C5100

Pressemeddelelse -

CANON UDVIDER VIRKSOMHEDENS NYE imageFORCE-SERIE FOR AT UNDERSTØTTE MODERNE VIRKSOMHEDER OG FREMME DIGITAL TRANSFORMATION

Søborg, den 7. maj 2025 – Canon lancerer i dag imageFORCE C5100 og 6100, to nye serier af multifunktionsprintere, der er designet til at hjælpe virksomheder med at effektivisere deres workflows og fremme deres digitale transformation gennem nye niveauer af ydeevne, kvalitet og innovation.

Printerne er udstyret med Canons banebrydende imageFORCE-teknologi, som udnytter maskinlæring. De giver ikke alene virksomheder mulighed for at fremstille højkvalitetsprint i store volumener, men tilbyder også en lang række fordele, herunder større effektivitet, øget sikkerhed, bedre driftssikkerhed og forbedret bæredygtighed.

Med innovative funktioner, som for eksempel tilsluttede, smarte sensorer, der indsamler data til at identificere potentielle fejl og understøtte arbejdskontinuitet, integrerer imageFORCE-printerne problemfrit i dagens moderne arbejdsplads. Sammen med Canons omfattende portefølje af kontorprodukter, virksomhedsløsninger og værdiskabende services er de et solidt valg for virksomheder, der ønsker at investere i fremtidssikret teknologi til at imødekomme deres stadig skiftende behov.

Thomas Kronbo, Marketingdirektør hos Canon Danmark, kommenterer: “Store teknologiske fremskridt forvandler nutidens arbejdsplads og den måde, vi driver forretning på, gennem blandt andet AI, cloud og IoT. Som svar herpå skal virksomhederne være innovative og udnytte teknologien for at skabe nye niveauer af produktivitet og vækst.

Vores nye imageFORCE-multifunktionsprintere giver vores kunder den højeste innovation. Disse flagskibsmodeller vil tilføre banebrydende teknologier i virksomheder til at imødekomme alle deres printbehov, og de er det ideelle valg til organisationer, der ønsker at strømline dokument-workflows og øge produktiviteten."

Vi præsenterer imageFORCE C5100- og 6100-serierne:

C5100-farvemodellerne og de A3 sort/hvid-printerne i 6100-serien byder på en high-volume print- og scanningsløsning til nutidens virksomheder og kommer med en bred vifte af fordele:

Overlegen printkvalitet

De nye multifunktionsprintere bruger markedsførende, unik, Canon-udviklet OLED-eksponeringsteknologi, som giver virksomhederne mulighed for at opnå op til 4800 dpi printopløsning og giver mere levende print i højere kvalitet med jævnere toner, skarpere tekst og mindre farvedrift – perfekt til at skabe kvalitetsdokumenter, -præsentationer, -marketingmateriale og meget mere.

Øget sikkerhed

Printere håndterer et væld af forretningsoplysninger og bliver ofte overset som en sikkerhedsrisiko. Ved hjælp af Canons nye Security Environment Estimation Technology anvender de nye imageFORCE-printere maskinlæring til at analysere IT-miljøet og anbefaler passende sikkerhedsindstillinger.

Dette giver virksomheder med begrænset IT-ekspertise mulighed for at minimere sikkerhedsrisici i dokumenter, netværk og endpoints, hvilket er med til at beskytte vigtige data, dokumenter og brugere.

Bedre driftssikkerhed

Takket være smarte sensorer og maskinlæring hjælper de nye imageFORCE-printere med at forudse defekter i printernes dele og at lokalisere dele, der skal udskiftes. Dette mindsker nedetiden og forhindrer driftsstop i virksomheden. De nye serier sikrer høj ydeevne gennem hele deres levetid, hvilket resulterer i en bedre brugeroplevelse.

Forbedret bæredygtighed

Canons bæredygtighedsarbejde er for nylig blevet belønnet med den prestigefyldte 'Platinum'-vurdering af Ecovadis, som placerer Canons indsatser i den øverste 1 % blandt globale virksomheder. I henhold til disse indsatser er de nye imageFORCE C5100- og 6100-serierblevet udviklet med bæredygtighed for øje og bruger 30 % genbrugsplast i deres konstruktion – en markant forbedring sammenlignet med tidligere modeller. Printerne er også forsynet med teknologier til at spore miljømæssig ydeevne, hvilket bidrager til at sikre effektiv brug af papir og strøm. Gennem markedsførende energieffektiviseringer bruger imageFORCE C5100 og 6100 også mindre strøm.

Sømløs brugeroplevelse

Det nye brugerinterface tilbyder en intuitiv oplevelse for virksomheder, der forbedrer brugervenligheden og prioriterer funktionalitet. Printerne byder på sømløs cloud-tilslutning, og gennem Cloud Connector eller uniFLOW Online kan de oprette forbindelse til virksomhedens eksisterende softwareprogrammer og dermed bygge bro mellem fysisk papir og digitale processer.

Se mere information her: https://www.canon.dk /business/products/office-printers/multifunction/imageforce/

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt