Gå til indhold
Kreativitet uden grænser: Canon annoncerer sit første hybride RF-objektiv med fast brændvidde – og en ny Speedlite-flashenhed

Pressemeddelelse -

Kreativitet uden grænser: Canon annoncerer sit første hybride RF-objektiv med fast brændvidde – og en ny Speedlite-flashenhed

Søborg, den 5. juni 2024 – Canon lancerer RF 35mm F1.4L VCM, det første hybrid-objektiv, der er blevet designet til at fange både stillbilleder og videoer, og den nye Speedlite EL-10, så fotografer kan løfte deres portrætter med kontrollerbar belysning.

Vi præsenterer RF 35mm F1.4L VCM

Dette hybrid-objektiv understøtter kreative fotografer med fleksibilitet for at opnå nye niveauer af content creation – både i stillbilleder og videoer. Dette objektiv er en del af et ekspanderende sortiment, og det fungerer som to objektiver. Det er det eneste RF-objektiv med fast brændvidde med en dedikeret iriskontrol til at optage video1. Det har også en blænde med 11 lameller, der laver ude-af-fokus-områder for at skelne motivet fra baggrunden eller forgrunden. Og med minimal focus breathing får videografer hjælp med at undgå visuelle forstyrrelser, når man skifter fokus fra et motiv til et andet. Når man fotograferer en begivenhed, som for eksempel et bryllup, eller filmer en dokumentar, giver dette hybrid-objektiv en helstøbt oplevelse med både stillbilleder og videoer.

Uanset scenariet eller optagelsesmiljøet findes der ingen kreative grænser. I situationer hvor man behøver vidvinkel – f.eks. når man fotograferer en gruppe ved et event, eller når man er ude på gaden og laver reportager – giver 35mm-brændvidden et perfekt perspektiv. f/1.4-blænden kan bruges til at kontrollere dybdeskarpheden, hvilket sikrer en enestående ydeevne, selv under svage lysforhold – som under den gyldne time, eller endda når man fotografer natlandskaber eller en svagt oplyst begivenhed. Med RF 35mm F1.4L VCM's objektivdesign kan man anvende filtre på objektivets forside eller bagside, hvilket giver plads til ekstra kreativ udfoldelse.

Objektivet er designet med tanke på fotojournalister og content creators, så de ikke behøver bekymre sig om at gå glip af et flygtigt øjeblik. Den hurtige Nano USM, kombineret med den endnu hurtigere Voice Coil Motor2 (VCM)-teknologi, leverer hurtigt og nøjagtigt fokus, hvilket er særdeles nyttigt, når man fotograferer hurtigt bevægende motiver, som for eksempel børn eller kæledyr, eller når man vil lave stabile optagelser af action-fyldte scener. Med den dedikerede objektivkontrolring og den brugerdefinerbare objektivfunktionsknap kan fotografer og videografer holde fuldstændigt fokus på motivet, mens de justerer indstillingerne.

De, der er på udkig efter at fotografere under udfordrende forhold, kan benytte sig af L-seriens vejrbestandige design. En fluorbelægning afviser snavs og sand, der normalt sætter sig fast på objektivets front, og det lette design (lettere end sin forgænger i EF-serien) gør det komfortabelt at arbejde under lange perioder i feltet. I tillæg dertil kan brugere få glæde af krystalklare billeder, takket være asfæriske og UD-linseelementer med Super Spectra- og ASC-belægninger, uden at de behøver tænke på flare og ghosting – selv i det skarpeste sollys.

Vi præsenterer også Canon Speedlite EL-10

Canon lancerer en ny, let, kompakt og prisoverkommeligt Speedlite-flashenhed i EL-serien, så fotografer kan blive endnu mere kreative. Med en genopladningstid på 1,5 sekunder fører Speedlite EL-10 i sin kategori, og den kan let integreres i forskellige workflows, takket være funktioner som trådløs flashkontrol og brugerdefinerede linked-indstillinger.

Med dets multifunktionsfod og interface er optagelsesoplevelsen blevet endnu bedre, da det giver driftssikker forbindelse med forbedret kommunikation og funktionalitet. De brugerdefinerede linked-optagelsesmetoder understøtter skiftende scenarier, som for eksempel når man flytter sig fra sollys til skygge på en udendørsoptagelse, eller når man arbejder med skiftende farvetoner, når man fotograferer mode. Indstillingerne kan ændres på afstand via Camera Connect-appen, hvor kameraet og Speedlite-enheden kommunikerer med hinanden.

En 24-105mm-zoomdækning hjælper spirende content creators med at tage kontrol over deres belysning. Når de vil give motivet et glimt i øjet eller manipulere en blød flash for at skabe et stemningsfuldt portræt, giver det deres billeder en professionel glans. Den lette Speedlite EL-10 vejer kun 284 g og bliver strømforsynet med fire AA-batterier, hvilket gør den perfekt til hverdagsbrug.

Gennem alsidigheden, fleksibiliteten og sømløse funktioner i både RF 35mm F1.4L VCM og Speedlite EL-10 fortsætter Canon med at hjælpe content creators, mens de stræber efter at skubbe grænserne for deres kreativitet. Canon demonstrerer sit engagement ved fortsat at udvide sit pro-sortiment med kompakte RF-objektiver og udvikle L-serien med prime- og zoomobjektiver med irisringe, der deler det samme hybride koncept som RF 35mm F1.4L VCM.

De vejledende priser ekskl. Moms er:

RF 35mm F1.4L VCM kr. 12.399,00

Speedlite EL-10 kr. 2.119,00

Emner

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt