Gå til indhold
NYE STANDARDER FOR DIGITALT ARKPRINT I FARVER

Pressemeddelelse -

NYE STANDARDER FOR DIGITALT ARKPRINT I FARVER

Det bedste er blevet endnu bedre. Vi præsenterer imagePRESS C10010VP-serien. imagePRESS C10010VP bygger på en gennemprøvet og driftssikker teknologiplatform med forbedrede automatiseringsfunktioner og alsidig mediehåndtering og sætter nye standarder for produktivitet, applikationsmuligheder og kvalitet. Den er løsningen for high volume-printmiljøer, der stræber efter at opnå mere. Større volumener, flere applikationer, bedre kvalitet og højere avancer.

Oplev en ny produktivitetsstandard

Kommercielle printvirksomheder og interne trykkerier, der ønsker at booste produktiviteten og levere en bred vifte af højkvalitets-printoutput, kan være trygge ved, at imagePRESS C10010VP til enhver tid vil klare opgaven.

Imødekom de strammeste deadlines med uafbrudt og hurtigt højkvalitetsprint døgnet rundt. Opnå maksimal produktion med to modeller, der byder på printhastigheder op til 90 sider/min. (imagePRESS C9010VP) og 100 sider/min. (imagePRESS C10010VP), så opgaverne kan ekspederes hurtigst muligt.

Denne højtydende, digitale arkprintløsning tilbyder automatiseret print on-demand på et helt nyt niveau, hvilket resulterer i langt mindre manuel indblanding og væsentligt højere produktionseffektivitet. Serien har avancerede funktioner som for eksempel Ultrasonic Multi-Sheet Feed Detection, aktiv front-til-bag-registrering og Inline Spectrometric Sensor (ILS) til enkel forhåndsjustering af farver på hver enkelt side.

Canons Dual Fixing Unit sørger for at opretholde produktiviteten, selv når der bruges forskellige medier med blandede vægte og strukturer i det samme job. High Capacity Stacker-tilbehøret tager produktiviteten et skridt videre, så man kan ilægge og fjerne medier under print, hvilket giver uafbrudt drift – døgnet rundt.

Og med muligheden for at tilføje et inputmodul til lange medier kan man tilbyde automatisk dupleksprint på medier op til 762 mm og fremføre 1.000 ark via Canon POD Deck XL. Hvorfor ikke opnå endnu mere? BDT VX 370 Feeder fremfører op til 5.000 ark af bannermedier ved hjælp af dens unikke fremføringsteknologi, så man kan være sikker på, at printeren kan håndtere spidsbelastninger uden besvær.

Forvandl kundernes udfordringer til rentable muligheder

Printvirksomheder kan nu udvide deres udbud med printprodukter, der skaber høj værdi. Takket være understøttelsen af syntetiske medier kan de imødekomme kunders efterspørgsel efter mere holdbare og vandbestandige applikationer. Man kan også printe på lange medier op til 1.300 mm til fremstillingen af et større udvalg af marketingmateriale. Tilbyd forskellige medievægte – mellem 60 og 400 g/m2 – og prægede medier. CV-toner + flere medier + flere finishing-muligheder = utroligt kreative applikationer. Og større værdi fører til højere avancer.

Med imagePRESS er kvalitet en selvfølge. Ved hjælp af seriens innovative R-VCSEL-teknologi, Multi-D.A.T.-farvejustering og alsidige skærmmønstre, som giver den ultimative billedkvalitet, kan printvirksomheder være sikre på at kunne levere en bred vifte af højkvalitets-applikationer, fra menuer og mailkampagner til bøger og lange bannere. CV-tonerens unikke struktur tilbyder overlegen holdbarhed og højere overførselsevner, så man kan få glæde af endnu mere nøjagtig tekst og skarpe billeder på hver side, der printes.

For maksimal fleksibilitet kan man opsætte sin egen konfiguration, der passer bedst til virksomhedens behov. Vælg blandt et stort udvalg af Canon- og tredjeparts-finishing-løsninger, med DFD Bridge-tilslutning, hvormed man kan fremstille et slutprodukt, der er klar til øjeblikkelig levering, fra start til slut.

Mark Lawn, Director of Professional Print Solutions hos Canon Europe, fortæller: "imagePRESS C10010VP-serien er en ny milepæl i udviklingen af digitale farveproduktionsprintere og sætter nye standarder for produktivitet, applikationsmuligheder og kvalitet. Med over 15.000 imagePRESS-enheder installeret i hele EMEA i de sidste fem år bygger vi videre på en gennemprøvet og driftssikker teknologiplatform, der byder på forbedrede automatiseringsevner, som kan hjælpe vores kunder med at opnå deres fremtidige forretningsmål. Man kan være sikker på at kunne levere hvilken som helst volumen, igen og igen, med driftssikker teknologi, der leverer maksimal oppetid. Dermed kan printvirksomheder hjælpe deres kunder med at forvandle udfordringer til rentable muligheder."

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Relateret materiale

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum