Gå til indhold
Canon EOS R5
Canon EOS R5

Pressemeddelelse -

Professionelt spejlløs på en helt ny måde – Canon annoncerer udviklingen af det banebrydende EOS R5 med 8K-video

Søborg, den 13. februar 2020 – Canon annoncerer i dag udviklingen af EOS R5, et fullframe, spejlløst kamera, der bygger videre på det revolutionerende EOS R-system. EOS R5 er udviklet på baggrund af kundefeedback og med henblik på markedets behov: Det er et utroligt hurtigt kamera, der byder på høj opløsning, 8K-video og uovertruffen billedstabilisering, så fotografer og filminstruktører kan flytte kreative grænser og fange al action bedre end nogensinde før.

Hurtig og suveræn optagelse

Lanceringen af EOS R5 understreger endnu en gang Canons engagement i EOS R-systemet og giver fotografer og filminstruktører et nyt og innovativt værktøj med en forbedret ydeevne og en kontinuerlig optagelse på hele 12 billeder/sek. med den mekaniske lukker, og 20 billeder/sek. med den elektroniske lukker. Kameraets kombination af hastighed og opløsning vil sætte nye standarder og gøre spejlløse kameraer til det ideelle valg for alle lige fra bryllups- til wildlife-fotografer.

Canons enestående optiske billedstabiliseringsteknologi og overlegne kommunikation mellem objektiv og kamera kommer virkelig til sin ret med denne tilføjelse til EOS R-familien. EOS R5 tager den innovative teknologi, der blev udviklet til EOS R-serien, til det næste niveau ved at inkludere et nyt, Canon-udviklet billedstabileringssystem inde i kameraet. Kameraets billedstabiliseringssystem arbejder sammen med objektivets billedstabilisering for at sikre, at fotografer kan fremstille billeder og videoer uden rystelser, uanset optagelsesforhold.

Fremtidssikring af video-indhold

EOS R5 er det ideelle kamera til dem, der vil have deres videoer og stillbilleder til at skille sig ud. Med optagelser i 8K-video, der svarer til biograf-kvalitet, kommer EOS R5 virkelig til sin ret i mange forskellige optagelsessituationer, og er svaret på den stigende efterspørgsel efter videomateriale i høj kvalitet og høj opløsning på tværs af alle genrer. Kameraet tilbyder en opløsning, der er fire gange højere end den nuværende 4K-branchestandard, hvilket giver brugerne mulighed for at optage bredformat i 8K og ved behov beskære indholdet til 4K-output.

Richard Shepherd, Pro Product Marketing Senior Manager, fortæller: "Vi er sikre på, at EOS R5 vil vende op og ned på det globale marked for spejlløse kameraer, og vi er spændte på at se hvilket materiale, fotografer og filminstruktører vil optage med dette fantastiske nye kamera.

"EOS R5 fremhæver vores fortløbende arbejde med at udvikle spejlløse kameraer og behovet for at fremtidssikre fotografering og filmproduktion. Det innovative EOS R-system så dagens lys i september 2018 med lanceringen af EOS R og en række RF-objektiver, og siden hen har Canon lanceret både flere RF-objektiver, EOS RP- og EOS Ra. EOS R5 leverer exceptionel billedkvalitet og videooptagelse og bliver Canons nye flagskibsmodel i vores udvalg af spejlløse kameraer."

Nemme kommunikationsmuligheder på farten

Leveringen af indhold er lige så vigtig som billed- og videooptagelse, og derfor vil EOS R5 understøtte automatisk overførelse af billedfiler fra kameraet til image.canon cloud-platformen. Denne automatiske billedoverførsel gør det nemmere for brugere at se deres indhold på andre enheder med det samme. For at give brugerne mulighed for at optage i endnu længere tid er EOS R5 udstyret med to kortslots.

I dag kommer Canon også med et RF 24-105mm F4-7.1 IS STM – det nyeste objektiv i Canons serie af RF-objektiver til EOS R-systemet. Canon udvikler i alt ni RF-objektiver, der vil blive lanceret i 2020, herunder RF 100-500mm F4.5-7.1 L IS USM og kompatible Extender RF 1.4x og Extender RF 2x.

Emner

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Martin Elnebo

Martin Elnebo

Product Intelligence Professionel +4570155005
Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Relateret materiale

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum