Gå til indhold

Nyhed -

Sikker kørsel – en vigtig del af vores sikkerhedsarbejde

Hos Carglass® Danmark er sikkerhed en naturlig del af den måde, vi arbejder på hver dag. Mange af vores medarbejdere færdes dagligt i trafikken i forbindelse med deres arbejde, og derfor har sikker kørsel et særligt fokus hos os. Vores sikkerhedstankegang begynder allerede, når medarbejderne sætter sig i bilen på vej til arbejde – uanset om dagen tilbringes på et værksted, på lageret, i kundeservice eller på hovedkontoret.

Gennem træning, informationskampagner og løbende dialog arbejder vi aktivt for at styrke risikobevidstheden og fremme en ansvarlig adfærd i trafikken. Målet er, at vores medarbejdere kan udføre deres arbejde sikkert og trygt – samtidig med at vi hjælper med at beskytte vores kunders biler mod skader.

Bilens forrude spiller også en central rolle for trafiksikkerheden. Den er vigtig for både udsynet og for flere af bilens sikkerhedssystemer. Derfor bør en beskadiget eller revnet rude repareres eller udskiftes så hurtigt som muligt. Når vi reparerer eller udskifter ruder, er vi med til at sikre, at vores kunders biler fortsat kan køre sikkert på vejene.

"For os er sikker kørsel og medarbejdernes sikkerhed helt afgørende. Når man arbejder i trafikken, kan man blive udsat for mange risici, og derfor prioriterer vi træning, information og tydelig kommunikation højt. Det hjælper os med at styrke sikkerhedskulturen og sikre trygge køreture for både medarbejdere og kunder.” Emil Lindblad, HSE-Manager hos Carglass® Danmark.

Ved at arbejde proaktivt med sikkerhed og risikobevidsthed ønsker vi at bidrage til tryggere trafik – for vores medarbejdere, vores kunder og alle andre på vejene.

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Sikker kørsel _Carglass® Danmark _Image.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1600 x 1067, 918 KB
    Download