Skip to content
Dobbelt podie til Sebastian Øgaard i stærk Zandvoort-weekend

Press release -

Dobbelt podie til Sebastian Øgaard i stærk Zandvoort-weekend

To podier og oprykning i mesterskabet til Sebastian Øgaard, som sikrede sæsonens foreløbigt bedste weekend i fjerde afdeling af Eurocup-3 på Zandvoort.

Det var en glad Sebastian Øgaard, som søndag aften kunne forlade Zandvoort efter at have præsteret sæsonens hidtil stærkeste weekend i Eurocup-3. Den danske racerkører sikrede nemlig to podieplaceringer ud af to mulige, hvilket sender den 19-årige racerkører op på en tredjeplads i mesterskabsstillingen, få point bag nærmeste konkurrent på andenpladsen.

Øgaard kvalificerede sig til en femte- og en fjerdeplads på startgridden til weekendens to løb på den hollandske Formel 1-bane, og begge gange kørte danskeren sig ind i toppen med henholdsvis en anden- og en tredjeplads.

– En absolut positiv weekend i forhold til resultater. Vi havde ikke farten til at vinde, men vi fik til gengæld maksimeret alt, hvad vi havde. To podier giver gode point til mesterskabet, hvor jeg rykker en plads op i stillingen. Vi er kun halvvejs i mesterskabet, så der er stadig gode muligheder for at nå målet om en titel. Vi har nu en lang sommerpause til at analysere vores performance og arbejde videre med at finde dét, som skal til for at komme helt op på det øverste trin. Vi mangler stadigt lidt, men vi er godt på vej, og jeg er sikker på, at vi nok skal finde det, lyder det fra Sebastian Øgaard.

Femte afdeling af Eurocup-3 finder sted på den 23.-24. september på spanske Jerez.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark