Skip to content

Press release -

Frederik Schandorff jagter GTWC-hattrick med dansk Ferrari-line-up

Den danske Ferrari-kører indleder i weekenden GT World Challenge Europe Endurance Cup med et sjældent fuldt dansk hold i Gold Cup-klassen.

Frederik Schandorff er tilbage i GT World Challenge Europe, når sæsonens første afdeling af Endurance Cup køres lørdag aften på Paul Ricard. Den danske Ferrari-kører stiller til start for det danske Ferrari-team Selected Racing i en Ferrari 296 GT3 sammen med de unge landsmænd Malte Ebdrup og Simon Birch.

Dermed er der tale om et sjældent fuldt dansk line-up i den benhårde GT3-serie, hvor nogle af verdens stærkeste fabriksstøttede teams og kørere er samlet. For Schandorff er der samtidig tale om et gensyn med en serie, hvor han tidligere har haft stor succes. I 2020 sikrede han sig mesterskabet i Silver Cup-klassen i en Lamborghini, mens han i 2022 gentog bedriften Gold Cup-klassen i en McLaren – og nu er målet at tage næste skridt og kæmpe med om Gold Cup-titlen i en Ferrari.

– Vi har haft en rigtig god test op til weekenden, hvor vi har kørt os godt ind på bilen og været konkurrencedygtige i forhold til nogle af de stærke fabriksprogrammer. Det ser lovende ud, og hele teamet arbejder virkelig godt sammen, så forberedelserne har været super positive. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med sæsonen, siger Frederik Schandorff.

Selvom trioen går ind til sæsonen med begrænset erfaring sammen, er ambitionerne høje. Kombinationen af Schandorffs erfaring i serien og et stærkt dansk setup giver et solidt udgangspunkt i et felt, hvor marginalerne er små, og konkurrencen er intens fra første omgang.

– GT World Challenge er en serie, jeg kender rigtig godt, og som jeg tidligere har haft succes i. Jeg har vundet mesterskabet de to gange, jeg har kørt en fuld sæson, så selvfølgelig håber jeg, at vi kan gøre det igen. Det bliver en stor udfordring i år med et nyt line-up, men både Malte og Simon har gjort det fantastisk indtil videre, så jeg tror på, at vi kan være med fremme, hvis vi rammer rigtigt, lyder det fra danskeren.

Sæsonens første afdeling af GT World Challenge Europe Endurance Cup køres lørdag aften på Paul Ricard, hvor løbet flages grønt klokken 18.00 og afslutte seks timer senere ved midnat – og kan følges live via seriens officielle YouTube-kanal.

Topics

Categories

Contacts

  • Frederik Schandorff
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Selected Car Racing
    Size:
    3000 x 2000, 1.7 MB
    Download
  • Frederik Schandorff
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Selected Car Racing
    Size:
    3000 x 2000, 3.94 MB
    Download
  • Frederik Schandorff
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Selected Car Racing
    Size:
    3000 x 2000, 1.45 MB
    Download
  • Frederik Schandorff
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Selected Car Racing
    Size:
    2000 x 1334, 832 KB
    Download

Related content