Skip to content

Press release -

GTWC: Bastian Buus på podiet i vanskelig weekend

Trods benhård konkurrence lykkedes det alligevel for Bastian Buus at sikre et nyt GT World Challenge-podie i weekendens Sprint Cup-afdeling på Misano World Circuit.

Ny weekend, nyt ræs for travle Bastian Buus, som lørdag-søndag stillede op til anden afdeling af Sprint Cup-mesterskabet for Bronze Cup-teams i GT World Challenge Europe. Og efter en stærk sæsonpremiere med en klassesejr på Zandvoort i maj lykkedes det igen for den danske Porsche-fabrikskører at hjælpe Lionspeed GP-teamet til et podie.

Sammen med teamkammerat Bashar Mardini sluttede Buus på en femteplads og som hurtigste Porsche-team i Bronze Cup-klassen i lørdagens aftenløb på Misano World Circuit, mens duoen gjorde comeback i søndagens løb, som endte på podiet med en stærk tredjeplads.

– Porscherne var generelt udfordret på farten denne weekend, men vi formåede alligevel at få nogle gode resultater med hjem, lyder det fra Bastian Buus.

Det kunne måske være gået endnu bedre for duoen i søndagens løb, hvor Bashar Mardini startede fra en femteplads efter en solid kvalifikation, men imidlertid blev sendt ned bagest i det 43 biler store felt efter en snurretur kort efter starten.

– Det var virkelig ærgerligt, og derfra var det en hård kamp at komme tilbage igen. Men takket være et rødt flag og diverse straffe til nogle af vores konkurrenter lykkedes det alligevel for os at komme tilbage i kampen og slutte på en tredjeplads, forklarer Buus.

– Weekender som disse, hvor vi ikke har farten til at vinde eller kæmpe med helt i toppen, der skal vi udelukkende fokusere på at sikre så mange point som muligt, hvilket jeg synes, vi lykkedes med.

Bastian Buus og Bashar Mardini skal ikke vente længe på at gøre et nyt forsøg i GT World Challenge Europe, da tredje afdeling af Sprint Cup-mesterskabet allerede finder sted i næste uge, 2.-3. august, på franske Magny-Cours.

Topics

Categories

Contacts

  • Bastian Buus
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    SRO Motorsports Group
    Size:
    3000 x 2000, 988 KB
    Download
  • Bastian Buus
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    SRO Motorsports Group
    Size:
    3000 x 2000, 1.1 MB
    Download
  • Bastian Buus
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    SRO Motorsports Group
    Size:
    3000 x 2000, 1.69 MB
    Download
  • Bastian Buus
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    SRO Motorsports Group
    Size:
    3000 x 2000, 1.35 MB
    Download

Related content