Skip to content

Press release -

Mathias Villadsen kæmpede med i stærkt felt ved GT3-debut i Italien

Den danske racerkører fik en lovende start i Campionato Italiano Gran Turismo på Imola, hvor der blev samlet værdifuld erfaring i et felt fyldt med erfarne topkørere.

Mathias Villadsen stillede i weekenden op til sin første afdeling i det italienske GT3-mesterskab på den krævende Imola-bane, hvor danskeren stillede op for Team Spirit Racing i en BMW M4 GT3. Villadsen havde samtidig sin faste coach, Jan Magnussen, med på sidelinjen og fik hurtigt mærket niveauet i det tætpakkede felt.

– Det var en vild og meget lærerig weekend med både op- og nedture. Feltet er ekstremt stærkt med virkelig dygtige fabrikskørere, så jeg føler, at jeg befinder mig midt i et meget højt niveau. Det er både fedt, men også udfordrende, dels fordi vi ikke helt har fundet den performance, som vi søger, siger Mathias Villadsen.

Weekendens første kvalifikation viste en solid indsats, hvor Villadsen placerede sig i den gode ende af det 34 biler store felt. I selve løbet fortsatte danskeren de gode takter med en stærk start og nåede at avancere et par positioner, inden han desværre blev torpederet af en konkurrent og sendt ud af løbet. Skaderne begrænsede sig dog til ødelagt bodywork, og efter effektivt arbejde fra teamets mekanikere var Villadsen klar til at stille til start i søndagens løb.

Fra en startposition længere tilbage i feltet var det denne gang mere vanskeligt for danskeren at avancere. En solid præstation udløste dog fremgang undervejs, men Villadsen endte imidlertid uden for pointene efter en tidsstraf. Selv om resultaterne ikke fuldt ud afspejlede potentialet, tager Villadsen værdifuld erfaring med sig fra debutweekenden på Imola.

– Opgraderingen fra GT4- til GT3-biler er en helt ny måde at køre ræs på. For eksempel spiller aerodynamik en langt større rolle nu. Når man ligger bag andre biler i et tæt felt, reagerer bilen helt anderledes, end når man har fri bane. Der er rigtig meget læring at tage med. Men det er helt efter planen. Vi skal lære og forbedre os hele tiden, og jeg føler mig klar til de næste løb, siger han.

Næste afdeling af 2026-udgaven af Campionato Italiano Gran Turismo afvikles på Misano-banen den 9.-10. maj. Det bliver sæsonens første Endurance-løb, hvor Mathias Villadsen skal dele bilen med Jan Magnussen i et tre timer langt løb.

Topics

Categories

Contacts

  • Mathias Villadsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Spirit Racing
    Size:
    3000 x 2000, 1.79 MB
    Download
  • Mathias Villadsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Spirit Racing
    Size:
    3000 x 2000, 2.15 MB
    Download
  • Mathias Villadsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Spirit Racing
    Size:
    3000 x 2000, 1.18 MB
    Download
  • Mathias Villadsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Spirit Racing
    Size:
    3000 x 2000, 1.54 MB
    Download
  • Mathias Villadsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Spirit Racing
    Size:
    3000 x 2000, 1.61 MB
    Download
  • Mathias Villadsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Spirit Racing
    Size:
    3000 x 2000, 1.5 MB
    Download
  • Mathias Villadsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Spirit Racing
    Size:
    3000 x 2001, 1.6 MB
    Download
  • Mathias Villadsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Spirit Racing
    Size:
    3000 x 2001, 1.33 MB
    Download

Related content