Skip to content

Press release

Mikkel Jensen opsat på IMSA-succes i New York

Den danske racerkører er tilbage hos United Autosports denne weekend, hvor det går løs med sekstimersløbet på Watkins Glen i New York – en af de mest prestigefyldte klassikere på IMSA-kalenderen.

Blot to uger efter årets 24-timersløb på Le Mans er Mikkel Jensen igen klar til at spænde hjelmen, når tredje afdeling af det amerikanske LMP2-mesterskab køres på den legendariske tidligere Formel 1-bane Watkins Glen i delstaten New York.

Den danske racerkører deler endnu en gang sin LMP2-racer fra United Autosports med Phil Fayer og Hunter McElrea – et lineup, som efter en udfordrende sæsonåbning på Daytona har fundet melodien. Forårets stærke sejr i 12-timersløbet på Sebring sendte nemlig trioen tilbage i kampen om mesterskabet, hvor de inden weekendens sekstimersløb indtager en tredjeplads.

For Mikkel Jensen er Watkins Glen en bane, der vækker både gode og mindre gode minder. Danskeren har tidligere stået på podiet tre gange med to sejre og en andenplads, men har samtidig måttet udgå af de seneste to udgaver af det traditionsrige langdistanceløb.

– Watkins Glen er et af de steder, jeg virkelig glæder mig til at komme tilbage til. Det er en bane, hvor man kører med høj downforce, og LMP2-bilerne passer virkelig godt til det hurtige layout med de mange højhastighedssving. Samtidig bliver løbet ekstra intenst, fordi alle IMSA-klasser er på banen på én gang. Det giver masser af trafik og konstant action. Vi kommer med god selvtillid efter sejren på Sebring, og selv om vi selvfølgelig går efter at vinde, er det vigtigste at sikre flere point til mesterskabet, siger Mikkel Jensen.

I alt 54 biler stiller til start i sekstimersløbet på Watkins Glen, hvor Mikkel Jensen og holdkammeraterne skal kæmpe mod 10 øvrige biler i LMP2-klassen. Løbet skydes i gang søndag den 28. juni klokken 12.10 lokal tid – klokken 18.10 dansk tid – og kan følges direkte på Viaplay.

Topics

Categories

Contacts

  • Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    United Autosports
    Size:
    3000 x 2000, 1.06 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    United Autosports
    Size:
    3000 x 2000, 1020 KB
    Download
  • Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    United Autosports
    Size:
    3000 x 2000, 862 KB
    Download
  • Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    United Autosports
    Size:
    3000 x 2001, 760 KB
    Download
  • Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    United Autosports
    Size:
    3000 x 2000, 899 KB
    Download
  • Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    United Autosports
    Size:
    3000 x 2000, 1.37 MB
    Download

Related content