Pressemeddelelse —
Ny Changan Deepal S07 klar til salg i Danmark
Changan kan nu sende den næste elbil på markedet i Danmark. i forlængelse af Deepal S05 modellen, der blev introduceret tidligere i år. Nyheden hedder Deepal S07 og er nummeret større end Deepal S05.
Changan Deepal S07 er navnet på den næste model i rækken af elbiler fra Changan Automobile, der i foråret fik debut på det danske marked med modellen Deepal S05. Deepal S07 placerer sig i klassen lige over Deepal S05 med en pris på 309.990 kr. for en fuldt udstyret MAX version. Listen over ekstraudstyr omfatter kun metalfarve og elektrisk svingbart anhængertræk, der koster henholdsvis 10.000 kr. og 15.000 kr. Alt andet er standardudstyr.
Deepal S07 har et jernfosfatbatteri på 78 kWh og en WLTP-rækkevidde ved blandet kørsel på 500 km. Den lader med op til 200 kW fra en hurtiglader. Ladetiden fra 10 - 80 procent batterikapacitet kan klares på 24 minutter fra en lynoplader og sker med op til 200 kW effekt. Fordelen ved et jernfosfatbatteri er blandt andet længere holdbarhed og mindre følsomhed for opladninger til 100 procent end for eksempel NMC-batterier.
Bilen måler 475 cm i længden og har en akselafstand på hele 290 cm. Changans designafdeling i Torino i Italien har ønsket at Deepal S07 fremstår ekstraordinært dynamisk og sportsligt og har ladet sig inspirere af både Formel 1 biler og jagerfly.
Motorydelsen er 258 hk og drejningsmomentet 290 Nm. Det giver bilen en mulig acceleration fra 0-100 km/t på 7,8 sekunder og en topfart på 185 km/t.
Standardudstyret er omfattende med fuld sikkerhedspakke, kabine med kunstlæder på sæder, døre og andre overflader, el-justerbare forsæder, varmepumpe, 360 graders kamera, automatiske dørlåse med nøglefri adgang og automatisk aflåsning af bilen samt en 15,4 tommer stor skærm, hvorfra de fleste af bilens funktioner styres.
Udstyrslisten omfatter også varme og ventilation i forsæderne, varme i rattet, el-betjent bagklap, head-up display, automatisk vinkling af infotainmentskærm og panorama glastag med solgardin. Det er desuden muligt at bruge sin smarttelefon som nøgle til bilen, der både kan låse dørene op og starte bilen uden brug af tændingsnøgle. Anhængervægten er 1500 kilo for anhænger med bremse.
Deepal S07 er også forberedt til at fungere som ekstra strømforsyning takket være muligheden for at sætte en V2L adapter i det udvendige ladestik, så man kan tilslutte 230 volt elektriske apparater med et forbrug på op til 6000 Watt. Den har desuden et særligt campingprogram, så det er er muligt at overnatte i bilen med en opvarmet kabine gennem hele natten. En særlig indstilling af klimaanlægget betyder, at hunde, katte og andre kæledyr kan opholde sig i bilen med en konstant afkølet temperatur, mens man selv er på indkøb. Så undgår man, at kabinen bliver opvarmet til meget høje temperaturer selv på varme sommerdage.
Som øvrige Changan modeller kommer Deepal S07 med en garanti på otte år eller op til 200.000 km for højvoltbatteri, elmotor og lader. Desuden er der op til syv års garanti på en række af de øvrige komponenter i bilen. Bilen har været gennem sikkerhedstesten hos EuroNCAP og fået de maksimale 5 stjerner.
Changan er en af Kinas største bilproducenter med et globalt salg på knap tre millioner biler i 2025. Virksomheden har ambitioner om at være til stede på alle europæiske markeder.
Emner
Kategorier
Changan er en af Kinas største bilproducenter med et globalt salg på knap tre millioner biler i 2025. Virksomheden har ambitioner om at være til stede på alle europæiske markeder, og Danmark er det sjette europæiske marked der introducerer Changan Deepal modellerne.
Andersen Motors har siden 1996 stået bag importen af Suzuki-personbiler og indgik i 2025 en aftale med det elektriske varebilsmærke Farizon. I april 2026 introduceres den skarpt designede Changan Deepal S05 model, og inden sommerferien lanceres en opgraderet version af Deepal S07. Senere på året regner vi med, at være klar med en helt ny og mindre SUV-model.