Gå til indhold
Cibicom logo - nyt fælles navn og brand for Teracom og Relacom
Cibicom logo - nyt fælles navn og brand for Teracom og Relacom

Pressemeddelelse -

Teracom og Relacom samles under ét nyt fælles brand

Teracom, der blandt andet ejer det danske radio/tv sendenet, ønsker med det nye navn, at skabe en mere sammenhængende og fornyet virksomhed, der udover den hidtidige forretning inden for broadcast, beredskabskommunikation og infrastrukturservices, også vil være en væsentlig spiller i Danmark inden for udbygning af en bredere vifte af teleinfrastruktur, som tager afsæt i Relacom’s danske selskab. Desuden er visionen, at kombinationen af Teracom’s og Relacom’s viden og ekspertise, vil danne grundlaget til at videreudvikle forretningsområder indenfor Internet of Things (IoT), datacenter co-location og mobilnet-services.

Cibicom’s CEO Martin Løbel uddyber ”Med nye ejere i ryggen, kan vi både kunne videreudvikle vores hidtidige forretning inden for broadcast, beredskabskommunikation og infrastrukturservices, og samtidig sætte yderligere fart på udviklingen af vores tilbud inden for datacenter co-location og løsninger indenfor Internet of Things (IoT)”.

Martin Løbel fortsætter ”I januar 2019 købte vi Relacom Groups danske selskab, der er specialiseret i design og installation af mobilinfrastruktur til blandt andet teleindustrien, og som dermed supplerer og styrker Teracom’s forretning og kompetencer optimalt”.

”Med afsæt i Teracom’s mangeårige erfaring med at etablere og drive missionskritisk infrastruktur, hvor høj driftsstabilitet og væsentlige sikkerhedskrav er af afgørende betydning, er vi sammen med vores nye kolleger fra Relacom stærkt rustet til, at udvikle vores forretning til glæde for såvel nuværende som fremtidige kunder”, slutter Martin Løbel.


Alle aktiviteter og forretningsområder samles nu under ét nyt brand, nemlig Cibicom*. Overgangen til det nye brand - på blandt andet biler, på events og online, kommer til at ske gradvist henover sommeren og det tidlige efterår.

Teracom A/S’ nye navn bliver Cibicom A/S, mens datterselskabet Relacom Denmark A/S får navnet Cibicom Services A/S.

* Navnet CIBICOM sammenfatter virksomhedens bredde vifte af forretningsområder:
Critical Infrastructure for Broadcast, IoT and Communication

Kontakt for yderligere information:

Martin Løbel
Adm. direktør, Cibicom A/S
Martin.lobel@teracom.dk
27 22 62 37

Emner


Cibicom A/S (tidligere Teracom A/S) er den førende operatør af terrestriske broadcast og LoRaWAN baserede Internet of Things (IoT) netværk i Danmark og er desuden egen ISP’er. Cibicom A/S ejer og driver en række høje sendemaster i hele Danmark, som bl.a. benyttes ved distributionen af digital TV og radio (AM/FM/DAB). Selskabet ejer og driver desuden et nationalt fiberoptisk netværk (3500 km), der har forbindelse til alle høje sendemaster samt til de fleste væsentlige knudepunkter, programproducenter og broadcastere i Danmark. Teracoms infrastruktur understøtter ud over klassisk tv- og radio distribution også tekniske leverancer af mobilinfrastruktur og forskellige former for radiokommunikation (beredskab/kystradio) og IP-transmission for erhvervsvirksomheder. Cibicom A/S designer, installerer og driver de tekniske løsninger, har egen landsdækkende serviceorganisation og overvåger alle installationer i en døgnbemandet NOC (Network Operation Center).

Pressekontakt

Morten Kristensen

Pressekontakt Marketing Manager PR 31171655

Cibicom tilbyder IoT, IP- og radio/tv broadcast infrastruktur og datacentre, samt masteløsninge til mobiloperatører.

Cibicom projekterer, etablerer, driver og yder service på driftsikre, landsdækkende infrastrukturer og løsninger. Cibicom disponerer over landets mest attraktive mastepositioner og fremfører radio, tv, IoT og data til hver en krog af landet.

Med et landsdækkende backbone og accessnetværk, der er designet til høj tilgængelighed og redundant fremføring, tilbyder vi løsninger, der spænder fra enkelte forbindelser til hele transmissions- og broadcastnetværk.

Afhængig af kundernes nuværende løsning, samt de lokale forudsætninger, kan vi tilbyde en bred vifte af transmissioner, lige fra fiber til radiokæde-links. Vi har egen landsdækkende serviceorganisation og vi overvåger alle installationer i vores døgnbemandede NOC (Network Operation Center) hvilket giver os mulighed for at tage det fulde ansvar for installation, drift og vedligeholdelse.

Gennem professionel rådgivning, installation og service sikrer vi vores kunder adgang til nyeste teknologier, og vi skaber hermed det bedste fundament for kompetente helhedsløsninger.

Cibicom A/S
Industriparken 35-37
2750 Ballerup