Pressemeddelelse -

Teracom skal distribuere tv-kanaler for Canal Digital

Samarbejdet med Teracom giver Canal Digital mulighed for at levere sine tv-kanaler direkte, og i høj kvalitet, til både antenne- og boligforeninger og til erhvervskunder så som hoteller og institutioner, gennem Teracoms landsdækkende, lukkede fibernet.

Aftalen reducerer samtidig Canal Digitals omkostninger til at levere kanalerne til sine kunder i hele landet.

For Canal Digitals kunder kommer aftalen til at betyde bedre kvalitet og større driftsikkerhed på de enkelte tv-kanaler. Samtidig kan hver enkelt forening, i nogle tilfælde, spare omkostninger til at etablere og vedligeholde en individuel head-end.

Martin Løbel, adm. direktør for Teracom A/S, siger om aftalen:
”Vi er glade for, at Canal Digital har valgt fremover at levere sine tv-kanaler gennem Teracoms Media Gateway-platform og driftsikre fibernetværk. Vi leverer i forvejen tv-kanaler til en lang række andre nordiske tv-udbydere.
Vi har jo i mange år distribueret tv-indhold til danskerne gennem vores landsdækkende IT- infrastruktur og sendemaster og tilbyder i dag med vores Media Gateway, en af de mest driftssikre løsninger på området”.

Kontakt for yderligere information:

Martin Løbel
Adm. direktør, Teracom A/S
Martin.lobel@teracom.dk
27 22 62 37

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • media hub
  • media gateway
  • fibernet
  • tv-distribution
  • tv
  • canal digital
  • teracom

Teracom er den førende totalleverandør og ejer af det landsdækkende broadcast-netværk til distribution af tv og radio (AM/FM/DAB+) i Danmark.Med udgangspunkt i Teracoms egen redundante, landsdækkende IP-, IoT- og broadcast-infrastruktur og driftsorganisation, leverer vi samtidig beredskabskritiske kommunikationsløsninger og services til blandt andet Kystradioen og det danske forsvar, samt teletjenester til danske teleoperatører.
Som uafhængig netværksoperatør og Internet Service Provider (ISP), tilbyder vi vores kunder en unik kompetence og specialiseret erfaring i design, projektering, etablering, drift og service af driftsikker IP- og trådløs infrastruktur til transmission af tv, radio, data, løsninger til kritisk kommunikation samt IoT-løsninger (Internet of Things).

Kontakt

Morten Kristensen

Pressekontakt Marketing Manager PR 31171655