Nyhed -

Oktan 98-udfasningen er nu færdig

I 2000 indgik oliebranchen en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om gradvis udfasning af oktan 98 begyndende fra maj 2001. Baggrunden herfor var, at oktan 98 er tilsat et stof, som hedder MTBE (Methyl Tertiær Butyl Ether), som er skadeligt for miljøet. Ifølge aftalen skulle salget af oktan 98 benzin med MTBE begrænses til et mindre antal benzinstationer af høj teknisk standard for så vidt angår sikkerhed mod udslip af olieprodukter. I denne aftale forelå der ikke nogen krav om, at olieselskaberne skulle sikre salg af oktan 98 i en bestemt årrække.

Siden da er antallet af stationer med oktan 98 faldet jævnt, og en nedgang i salget er fulgt med. Fra 2011 til 2012 er salget faldet med knap 80%, således det totale salg nu er på et niveau omkring 2.000 m3 svarende til godt 0,1% af benzinsalget i Danmark. Da salget at oktan 98 nu har nået et niveau, hvor det ikke længere kan svare sig at producere oktan 98, fordi raffinaderiets/tankstationernes kapacitet kan udnyttes langt bedre til andre formål, er det besluttet at stoppe produktionen.

Statoils Fueldirektør Peter Rasmussen siger: ”Statoil har i dag 24 af de i alt 25 stationer i Danmark med oktan 98, og vi forventer at begynde at løbe tør for produktet på vores stationer i løbet af november 2013.” og fortsætter: ”Vi er opmærksomme på, at fx nogle veteranbiler har behov for benzin uden ethanol, men her må vi bede ejerne henvende sig til deres veteranbilsklub eller bilfabrikant for at finde en løsning på deres fremtidige brændstof.”

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • brændstof
  • servicestation
  • circle k

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51