Pressemeddelelse -

Børnekaffe-kampagnen ruller igen for tredje år i træk – fordi den virker…

Julen er børnenes fest, men selvom der stadig er flere uger til juleaften, står det klart, at julen i år ikke bliver, som den plejer. Forsamlingsforbud og social afstand er med til at skabe usikkerhed i en tid, der burde være kendetegnet ved tryghed. Det er en usikkerhed, der især rammer de mest udsatte børn og unge i Danmark og skaber flere bekymringer.

Børnekaffe-kampagnen virker

Det må dog ikke være én af bekymringerne ikke at vide, hvor og hvornår man kan ringe og få hjælp, støtte og én at tale med. Det er netop derfor, BørneTelefonens arbejde er så vigtigt, og netop derfor ruller Circle K for tredje år i træk nu ud med Børnekaffe-kampagnen. Børnekaffe er kaffe til fordel for børn, og hver person som køber en Børnekaffe-kop sikrer, at der doneres 5 kr. per kop til BørneTelefonen.

”Vi kører BørneKaffe-kampagnen igen, fordi det virker! Den virker, fordi vi har landets bedste kunder. De giver, og vi giver – og sammen søger vi for, at BørneTelefonen forhåbentlig kan blive døgnåben på sigt og hjælpe endnu flere sårbare børn og unge”, fortæller presse- og kommunikationsansvarlig Dennis Dalgaard fra Circle K Danmark.

BørneTelefonen er et trygt sted i en usikker tid

BørneTelefonen har spillet en afgørende rolle for udsatte og sårbare børn og unge i mange år – og den udvidede åbningstid har gjort det muligt at give trøst og støtte til endnu flere. Men der er stadig mange børn og unge, som forgæves henvender sig, og dem skal BørneKaffe-kampagnen være med til at sikre også får hjælp.

”BørneKaffe-kampagnen har betydet, at BørneTelefonen har kunnet åbne allerede klokken 7 på alle hverdage, og det har gjort en stor forskel for tusindvis af børn. Vi er derfor også meget glade og taknemmelige for, at Circle K endnu engang vil sælge Børnekaffe til fordel for BørneTelefonen, så alle de børn og unge, der rækker ud efter hjælp, også kommer igennem til en lyttende rådgiver,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Om Børnekaffe

  • Børnekaffe er en fundraising-kampagne, der har til formål at støtte BørneTelefonen, så flere udsatte børn og unge kan få hjælp og vejledning på alle tider af døgnet.
  • Kampagnen er opstået i samarbejde mellem Circle K Danmark og Børns Vilkår og løber fra 8/12-28/2 i alle Circle K’s 225 danske butikker.
  • Salget af hver kop Børnekaffe støtter med 2,5 kr., og man kan foretage yderligere donationer i butikken. Circle K Danmark matcher efterfølgende beløbet tilsvarende det samlede salg af Børnekaffe.
  • Det er tredje gang kampagnen kører, og den har i de sidste to år doneret to millioner kr. til BørneTelefonen. Se kampagnefilmen her: https://youtu.be/77fdWYNAoQM 
  • Børnekaffe vandt i 2019 Fundraisingprisen.

Emner

  • Organisationer

Kategorier

  • kaffe
  • mad
  • børns vilkår
  • børnetelefonen
  • circle k
  • børnekaffe

Circle K Danmark er en af landets førende convenience, energi- og brændstofvirksomheder. Circle K har over 225 stationer med tilhørende butik, hvoraf mange er døgnåbne. Derudover har vi 180 ubemandede stationer (INGO og 1-2-3) samt 30 truck-sites.

Circle K's øvrige services omfatter bl.a. fyringsolie og diesel til opvarmning og industri.

Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Nordamerika.

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51