Gå til indhold

Nyhed -

CISU følger arbejdet med Danmarks nye Afrikaplan

En meget stor del af CISUs medlemsorganisationer har deres primære engagement på det afrikanske kontinent. Derfor har mange medlemmer helt sikkert også for længst opdaget, at regeringen er begyndt at arbejde med, hvordan Danmarks engagement med afrikanske partnere kan styrkes.

Den 11. marts afholdt Udenrigsministeriet et kick-off arrangement på Den Sorte Diamant, som officielt startede en lytteproces, hvor danske aktører og deres partnere i Afrika kan komme med input til en plan for Danmarks engagement i Afrika. Regeringen forventer efter lyttefasen at lancere Afrikaplanen efter sommerferien.

Til arrangementet deltog Jeef Bech, sekretariatsleder i CISU.

- Der er lagt op til, at Afrikaplanen vil komme i forlængelse af regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske strategi fra maj 2023 og dermed have fokus på for eksempel udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitik. Afrikaplanen vil i efteråret 2024 danne grundlag for udvikling af en ny dansk udviklingsstrategi. Den kommer derfor til at have betydning for vores medlemmer - både dem, der har partnere i Afrika, og muligvis også for partnerskaber på andre kontinenter, siger han og fortsætter:

- Vi følger processen tæt og byder ind med emner som vigtigheden af lokalt lederskab i udviklingssamarbejdet, og at danskere har viden om og engagerer sig i globale udviklingsemner relateret til Afrika.

Jeef Bech har også repræsenteret CISU og det brede danske civilsamfund til en rundbordssamtale i med ledelsen i Udenrigsministeriet om, hvordan civilsamfundets stærke partnerskaber kan styrke planen.


Til kick-off-arrangementet talte fra Danmark statsminister Mette Fredriksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen. Fra det afrikanske kontinent var talerne Sierra Leones chefminister David Senghe og Kenyas udenrigsminister Musalia Mudavadi.

Arrangementet blev live streamet på altinget.dk. De nysgerrige kan derfor se arrangementet her og læse Globalnyts artikel om de signaler, Danmarks regering gav om indholdet af Afrikaplanen.

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU
Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark