Gå til indhold

Nyhed -

CISU skal forvalte ny EU-pulje til oplysning og engagement

CISU – Civilsamfund i Udvikling skal forvalte endnu en pulje, som skal støtte oplysning og engagement i Danmark. Denne gang er det den EU-finansierede pulje Connect for Global Change, der i forhold til de øvrige oplysningspuljer har det twist at unge og køn skal være en del af puljens engagementsarbejde.

Det er tredje gang, at CISU forvalter en EU-pulje, som er finansieret med midler fra EU's – DEAR (Development Education and Awareness Raising).

Engagementsrådgiver Helene Holbeck Kannegaard bliver CISUs koordinator for Connect for Global Change i Danmark.

Der kommer til at være to ansøgningsrunder i puljen, fortæller hun.

- Vi forventer den første ansøgningsrunde i efteråret 2024 og den anden i efteråret 2025. Vi planlægger derfor et lanceringsmøde inden sommerferien. Så snart vi har endelige datoer, melder vi det ud, siger Helene Holbeck Kannegaard.

De 11 øvrige partnere er:

- Wilde Ganzen (Holland)
- FINGO – Finish Development NGO’s (Finland)
- 11.11.11 (Belgien)
- CISU - Civil Society in Development (Danmark)
- COP (Italien)
- RESACOOP (Frankrig)
- LAFEDE (Catalonien, Spanien)
- SLOGA- Slovenian Global Action (Slovenien)
- LAPAS (Letland)
- Grupa Zagranica (Polen)
- Lithuania Development Cooperation Platform (Litauen)

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU
Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark