Gå til indhold
Ë-C4 X er en elektrisk mellemklassebil, der er et cross-design mellem en elegant fastback og en moderne SUV.
Ë-C4 X er en elektrisk mellemklassebil, der er et cross-design mellem en elegant fastback og en moderne SUV.

Pressemeddelelse -

CITROËN Ë-C4 X: ELEKTRISK KOMFORT FRA 279.990 kr.

Med lanceringen af ë-C4 X sætter Citroën for alvor strøm til sit modelprogram. Ë-C4 X er en elektrisk mellemklassebil, der er et cross-design mellem en elegant fastback og en moderne SUV, tilsat den unikke Citroën komfort. Rækkevidden er 358 km (WLTP) og muligheden for 100 kW DC lynladning giver 10 km/min. Ë-C4 X fås i tre udstyrsvarianter: Concorde – Concorde Premiere Pack og Palais Sky og fraprisen er 279.990 kr. Den lanceres på det danske marked i februar 2023.


ESSENSEN AF KOMFORT

Citroëns nye elbil er et alternativ til den traditionelle hatchback og eksisterende SUV-modeller. Stregerne til designet er tegnet med tanke på komfort og praktisk rummelighed. Uanset, om man sidder bag rattet eller på bagsæderne vil man opleve, at bilens features bidrager til en god køreoplevelse. De særlige Citroën Advanced Comfort sæder, som har en 15 mm tyk postring og er udført i skum med ekstra tæthed, gør de lange ture mere behagelige, hvilket forstærkes af muligheden for sædevarme både for og bag. At der har været fokus på passagernes velvære understreges af 198 mm knæplads ved bagsædet og en sæderyg med 27 graders hældning, mens bredden på 1800 mm sikrer skulderplads til alle tre passagerer.

Herudover er ë-C4 X udstyret med Citroëns signatur-undervogn: Advanced Comfort-affjedringen med progressiv hydrauliske stop, der giver en ”flyvende tæppe” effekt, som har optimale betingelser i denne el-version med tyngden fra drivbatteriet.

MODELPROGRAM

Drivbatteriet i ë-C4 X er det samme uanset, hvilken udstyrsvariant, man vælger: Et 400 volts Li-ion batteri på 50 kWh. Drivlinjen har en ydelse på 136 hk og 260 Nm, mens rækkevidden er på 358 km (WLTP). Ved en DC lynlader kan batteriet lade 10 km/min og 80 % på 30 min., mens opladningen i den trefasede version kan færdiggøres på 5 timer ved en wallbox.

Ë-C4 X fås i tre forskellige udstyrsvarianter:

Concorde til en pris på 279.990 kr. Udstyrslisten indbefatter bl.a. 18” fælge, aut. klimaanlæg, ECO-LED forlygter, tågeforlygter, sammenklappelige el-sidespejle, 10” touch skærm og automatisk nødbremsesystem.

Concorde Premiere Pack til en pris på 294.990 kr. Dette udstyrsniveau rummer bl.a. 18” alufælge, baksensor, bakkamera, Apple CarPlay, navigation, varme i sæder og 11 kW 3-faset onboard charger.

Palais Sky har en pris på 329.990 kr. og har en omfattende udstyrsliste, der bl.a. indbefatter mørktonede ruder bag, adaptiv fartpilot, Alcantara dellæder indtræk, Citroën Advanced Comfort sæder og soltag.

”Vi glæder os meget til at introducere den nye ë-C4 X til de danske kunder”, fortæller Adam Wentzel Holm, Brand Direktør for Citroën i Danmark. ”Den formår at balancere udstyr, batterikapacitet og pris, så den tilfredsstiller rigtig mange danskeres hverdagsbehov. Vi vil sætte rammerne for, hvad en elektrisk familiebil skal koste. Og så er den bare en ægte Citroën – komfort og praktik er i særklasse.”

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Citroën Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark