Jeg kan lide at hjælpe folk frem

Hoteldirektør på Comwell Klarskovgaard, Mikkel Kroustrup nægter at bidrage til fortællingen om, at unge lømler gør byen utryg. Han hjælper i stedet en flok drenge med at finde en sund vej i livet og mærke, at der er nogen, som vil dem det godt med både krav og muligheder.

Af Karin Feit Almberg

”Det er fantastisk at sende et menneske videre i livet. Gladere og stærkere og med en helt ny tro på sig selv,” siger direktør Mikkel Kroustrup, Comwell Klarskovgaard. Og det er netop, hvad han gør lige nu. Både som hoteldirektør med ansvar for sine medarbejdere og lige for tiden også som frivillig venturepilot for ni unge drenge, der er udfordret af andres fordomme og dermed også af sig selv. Det særlige ved Mikkel Kroustrup er, at han ser det den vej rundt, og ikke omvendt.

”Vores hotel ligger 300 meter fra et såkaldt udsat boligområde. Men vi har aldrig haft problemer. Og jeg hverken kan eller vil bidrage til historien om, at disse unge er anderledes, og at man skal gå i en stor bue uden om dem,” siger han. Sammen med en håndfuld mentorer fra byens øvrige erhvervsliv er han med i organisationen ’Mind Your Own Business’, hvor udsatte drenge fra 13-19 år hjælpes med at etablere egen mikrovirksomhed. Men hvorfor bruge sin fritid på at hjælpe andre unge, når man selv har tre børn og et helt hotel at tage sig af?

Man belønnes for sin frygtløshed
”Hvis nogen siger til mig, at et eller andet ikke kan lade sig gøre, så får jeg en stærk lyst til at vise, at selvfølgelig kan jeg lykkes, selv om andre har opgivet! Men ikke ved at gøre som man plejer.” Mikkel Kroustrup har gennem årene løftet mange nødstedte virksomheder, og han er selv gået vejen fra ung skibums til hoteldirektør på rekordtid. ”Som rejseguide faldt jeg for det fantastiske i, at man kan gøre folk glade ’bare’ ved at servicere dem og give dem noget, de ikke forventede,” siger han som forklaring på sit valg af hotelbranchen for sin karriere. Sin første direktørstilling fik Mikkel Kroustrup i en alder af 30 år, og det er ikke første gang, han har brugt sin energi og lederevne på at fjerne fordomme om utilpassede unge i byerne. ”Personligt har jeg altid mærket en varm og menneskelig modtagelse fra dem, som andre er bange for,” siger han.

De ni unge drenge fra ”Mind your own business” er netop nu på virksomhedsbesøg hos Comwell Klarskovgaard som led i det otte måneder lange udviklingsprojekt. Her kan de unge opleve, at man kan komme langt uden nødvendigvis at have en tung, boglig uddannelse i bagagen.

”Jeg tror, drengene fornemmer, at vi vil dem det godt. De blev meget overaskede over, at ingen af os mentorer får penge for at hjælpe dem. Vi gør det i vores fritid. Det har de enorm respekt for. Hvis vi ikke gad dem, så ville vi ikke være der. Vores belønning er at se dem komme et sted hen,” siger Mikkel Kroustrup. Gennem hele sin karriere har han udviklet en særlig begejstring for at tage sig af de projekter eller personer, som er gået skævt et sted undervejs.

”Jeg kan lide, når noget skal reddes, og jeg kan ofte se, at der faktisk bare lige mangler det sidste for at vende tingene. Jeg tør at fejle, og det ser jeg som en fantastisk vigtig evne, som jeg prøver at give videre. Jeg holder meget af at gå ind i andre menneskers livsdrømme og være med til at bygge folk op,” siger Mikkel Kroustrup. Han købte engang 70 lamper af en dengang nyudklækket iværksætter. ”Lamperne er lavet af gamle vandrør og giver en stærk karakter til hotellet. Det er ren win-win at hjælpe en ung på vej og samtidig indrette sit hotel på en anderledes måde.”

Der noget, de ikke har fået fortalt
Ikke så overraskende er Mikkel Kroustrup ikke fan af alt for faste rammer og standardiseringer. ”Så bliver jeg lidt glemt,” siger han. ”Selvfølgelig skal der være regler, og hvis vi aftaler at gå til højre, så skal vi også gå til højre. Men hvis der for mange papkasser og siloer, så leverer jeg ikke bedst.”

På det område bliver det nok lidt nemmere at forstå en flok rodløse drenge. ”De er en flok lopper i en spand. Men de har et drive, og de vil mere, end de gør,” siger han. ”Der er noget, de ikke får fortalt i skolen, eller hvor det nu er henne. De har nok en begrænset opfattelse af, hvad de kan. Jeg kan lide at vise dem, at der ér muligheder. Det handler jo om at skære linjen lidt op og sige, at det er altså sådan og sådan, vi gebærder os. Hvis man vil videre, så er man for eksempel nødt til at komme til tiden og række hånden op. Vi skal have retningslinjer, og det kan de godt forstå. De har en tro på, at vi ved, hvad der skal til. De lytter til os, fordi de mærker, at vi vil dem godt.”

Selvfølgelig er der også udfordringer, som når de unge pludselig skifter retning midt i det hele. ”Men sådan var jeg også selv i min tid som skibums,” husker Mikkel Kroustrup. ”Så lader jeg dem løbe linen ud i ti minutter, og så kommer de tilbage igen. De er jo skægge og kommer faktisk med nogle indspark om, hvordan de ser verden, og her kan jeg jo lære noget. Jeg kan godt give dem ret i nogle nye vinkler.” Mikkel Kroustrup kan sagens finde på at ansætte nogle af ’sine’ drenge på hotellet. ”Ja da!” siger han. ”Det har jeg ingen betænkeligheder ved. Men lige nu handler det om at få nogle knægte til at fokusere på noget andet end det, der omgiver dem til daglig.”

Spørg en fremmed om vej
Hvis man som borger eller ejer af en virksomhed vil være med til at vende en udvikling, som er baseret på frygt og lyst til at hegne folk inde, så opfordrer Mikkel Kroustrup til, at man er åben og har mod til at tro på det gode i andre. ”Da jeg skulle ud til drengene første gang, gik jeg ind i den lokale kiosk og spurgte om vej. Jeg blev så godt modtaget, at jeg blev fulgt helt ud til adressen, og jeg er kommet i den kiosk flere gange siden. Prøv at nulstille dine fordomme og vis interesse for andre mennesker. Bryd en dårlig cirkel. Tro på, at folk er søde og rare, så er de det som regel også.”