Pressemeddelelse -

Ny hoteldirektør i Holte er driftens mand

Comwell har ansat Peter Gerløv Feddersen til at stå i spidsen for deres hotel i Holte. Peter kommer fra en stilling som hoteldirektør på Schæffergården i Jægersborg. Selv betegner han sig som engageret driftsmand, der ser frem til at forene de forskellige arbejdskulturer og løfte stedets potentiale.

Det er ikke fremmed jord, Comwell Holtes nye hoteldirektør betræder. Peter Gerløv Feddersen, 41 år, var i årene 2007-2015 ansat som køkken- og F&B-chef på Comwell Borupgaard. Siden blev han ansat som køkkenchef på Schæffergården og blev i 2017 udnævnt som hoteldirektør på hotellet i Jægersborg nord for København.

Comwell Holtes nye hoteldirektør glæder sig til sammen med medarbejderne at få indfriet hotellets potentiale:

”Der er uden tvivl potentialer, der kan indfries, og dem skal vi have defineret og ført ud i livet – både i de rammer vi har, og måden vi gør tingene på. De sidste 18 måneder har været utrolig hårde ved vores branche, og vi kan her i Holte godt mærke, at vi lige skal lande ordentlig på fødderne igen. Jeg er selv en driftsmand og meget driftsorienteret, hvilket er en kæmpe fordel, når jeg nu sammen med mine medarbejdere skal kigge vores arbejdsgange og processer grundigt igennem. Vores gæster møder vores medarbejdere mange gange i løbet af en dag. Men det er vigtigt, at de møder det samme store smil og viljen til at ville give den bedste oplevelse, uanset hvor og hvornår på dagen de møder en medarbejder,”siger Peter Gerløv Feddersen. 

Den nye hoteldirektør glæder sig til at sikre den gode udvikling, Comwell Holte er i gang med og har sammen med koncernledelsen iværksat en række forbedringer af hotellets faciliteter.

Hotellet ligger i de mest naturskønne omgivelser i kort afstand til København og tæt på gode oplevelser i Nordsjælland. Den specielle bygningssammensætning, det smukke palæ ikke mindst – skaber unikke rammer og muligheder for fantastiske oplevelser. Vi kommer de næste seks måneder til at forbedre forskellige touch points, som skal give en bedre gæsteoplevelse. Omgivelserne skal i fokus. Vi vil gerne invitere naturen indenfor – så at sige,” afslutter Peter.

Peter Gerløv Feddersen er oprindelig uddannet kok. Han er født og opvokset i Tommerup på Fyn og bor i dag i Ålsgårde i Nordsjælland sammen med sin kone Diana og deres to børn. I fritiden finder man ofte Peter i naturen. Enten i haven eller med løbeskoene eller cyklen i de smukke nordsjællandske skove.

Comwell Holte er beliggende i Nordsjælland ved Rude Skov og Vaserne kun 15. min. kørsel til Københavns centrum. Hotellet rummer 113 værelser og 24 mødelokaler og har 45 ansatte. Peter Gerløv Feddersen er tiltrådt stillingen som hoteldirektør.

Emner

  • Virksomhedsoplysninger

Kategorier

  • virksomhedskultur
  • erhverv
  • hotel
  • ledelse

Regions

  • Hovedstaden

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med 15 hoteller i Danmark, et i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet specialiserede møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept. Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens specialuddannede MeetingDesignere. I dag servicerer de ikke kun traditionelle møder men også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events. Comwell råder over 2855 værelser og 430 møde- og konferencelokaler. Koncernen, der hovedsageligt er ejet af Nic Christiansen Invest, omsatte for 867,6 mio. kr. i 2019 og beskæftiger omkring 950 medarbejdere – heraf 130 elever.

Kontakt

Signe Kamper Kankelborg

Pressekontakt PR- og Kommunikationschef 23328577