Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ved du, hvordan du pakker bilen til en trafiksikker vinterferie?

Vinterferien nærmer sig, og det er en oplagt anledning til at tage familien med på bilferie. Inden man triller afsted, er det dog en god idé at tjekke både bil og bagage, så man er sikret en tryg start på ferien

Pausen i februar er for mange danskere lig med kør-selv-ferie, uanset om turen går sydpå eller rundt i Vinterdanmark. Inden bilen fyldes med bagage og familie, er det dog ifølge adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen, vigtigt at give bilen et grundigt eftersyn og pakke bilen korrekt. Med fire huskeregler kan man undgå forsinkelser, uheld og unødigt slid og sikre familien en sikker vinterferie på fire hjul, fortæller han:

1. Pak bilen korrekt

Kør-selv-ferien er ofte lig med en tætpakket bil. Og løs bagage kan ende med at være en farlig medpassager, hvis ikke det er pakket korrekt. En løs vandflaske kan virke uskyldig, men kan have fatale konsekvenser ved hård opbremsning.

  • Løs bagage kan blive til farlige projektiler, hvis bilen må bremse hårdt op. En 0,5 liters vandflaske kan ved 110 km/t ramme med en kraft på hele 55 kilo. En god tommelfingerregel er at placere tunge ting nederst og længst fremme i bagagerummet – og sikre, at løse genstande er spændt fast eller lagt i rum og lommer, fortæller Georg Nielsen og tilføjer:
  • Det giver også en mere økonomisk kørsel. Ved at fordele vægten jævnt i bagagerummet minimerer man risikoen for, at dækkene slides ujævnt.

2. Tjek dæktrykket

En tætpakket bil kræver et højere dæktryk end normalt. Mange kører med for lavt dæktryk, og det kan være kritisk, når bilen er fuldt lastet.

  • Dækkene er bilens eneste kontakt med vejen. Er dæktrykket for lavt, går det ud over både styring og brændstoføkonomi, og samtidig slides dækkene hurtigere. Bilens anbefalede dæktryk kan oftest findes på dørstolpen, på tankdækslet eller i bilens instruktionsbog, forklarer Georg Nielsen.

3. Kontroller mønsterdybden

Sikkerhed starter med dækket, og slidte dæk betyder dårligere trafiksikkerhed. Derfor skal man også tjekke dækkets mønsterdybde inden afgang.

  • Slidte dæk har sværere ved at lede vand væk fra vejen, og det øger risikoen for akvaplaning på vinterens våde veje. Er dækkene slidte betyder det også længere bremselængde, så det er altid godt at tjekkke dækkenes tilstand inden længere køreture, siger Georg Nielsen.

4. Væske- og lygtetjek

Et hurtigt tjek af olie, kølervæske og bremsevæske kan forebygge både motorstop og farlige situationer. Og da vi er godt inde i den mørke tid, er det også vigtigt at gennemgå lygterne.

  • Væskeniveauerne er bilens livline. Sørg for at kontrollere dem inden afgang – det tager kun få minutter, men kan spare jer for mange problemer på vejen. Og så er det vigtigt at tjekke, at alle lygter virker – også baglygter og bremselys. Så kan I både se og blive set, hvilket er afgørende for sikkerheden, understreger Georg Nielsen og tilføjer afsluttende:
  • Et par enkle forberedelser kan være forskellen på en stressende og en tryg bilferie. Det giver ikke bare sikkerhed for familien, men også ro i maven bag rattet.

Emner

Kategorier

Regions


Continental er på verdensplan en af de førende dækproducenter og branchespecialister. Koncernen blev grundlagt i 1871 og har leveret toppræstationer i mere end 150 år.

I 2024 omsatte koncernen for 39,7 milliarder euro og beskæftiger i øjeblikket omkring 95.000 medarbejdere i 54 lande. Dæk-divisionen omsatte i 2024 for 13,9 milliarder euro, beskæftiger mere end 57.000 medarbejdere på verdensplan og har 19 produktions- og 16 udviklingssteder.

Continentals dækprodukter og transportløsninger bidrager til at gøre mobiliteten mere sikker, mere effektiv og mere bæredygtig. Premium-porteføljen omfatter dæk til biler, lastbiler, busser, tohjulede køretøjer og specialdæk samt intelligente løsninger og tjenester til flåder og dækforhandlere.

Kontakt