Gå til indhold
Virksomhederne kan opnå op til 30 pct. besparelser alene på baggrund af monitorering af daglige forbrugsmønstre, siger Thomas Fog, divisionschef for Coor Property
Virksomhederne kan opnå op til 30 pct. besparelser alene på baggrund af monitorering af daglige forbrugsmønstre, siger Thomas Fog, divisionschef for Coor Property

Pressemeddelelse -

Proaktiv ejendomsdrift kan sikre store besparelser

Konservativ drift hæmmer energioptimeringen i de danske virksomheder, og op mod 50 pct. af energiafvigelserne i driften skyldes adfærd. Det mener man hos Coor Property, der bistår virksomheder med intelligent ejendomsdrift og energioptimering. Her afslører målinger og data, hvordan ejendomsdriften kan effektiviseres uden at gribe nævneværdigt ind i den daglige rutine.

At køre i en bil uden speedometer, kilometertæller og benzinmåler og fylde op og køre til service på gefühl. Det lyder hverken økonomisk eller energi- og miljømæssigt forsvarligt. Ikke desto mindre er det sådan, ejendomsdriften ser ud i mange virksomheder. Sådan lyder det fra Coor, der med divisionen Coor Property har sat sig solidt på markedet for optimering af ejendomsdrift og energistyring.

- En stor del af ejendomsdriften kører i dag på automatpilot. Det er en konservativ måde at arbejde på, hvor man reagerer på bagkant i stedet for at være proaktive og optimere på forkant, forklarer Thomas Fog, divisionschef for Coor Property.

Målinger giver hurtigere indsats

Thomas Fog vurderer, at op mod 50 pct. af energiafvigelserne i virksomhedernes drift skyldes adfærd. Med målinger og data kan man med det samme se, hvilken adfærd der udløser en afvigelse og derved skride målrettet ind med en indsats.

- Virksomhederne kan opnå op til 30 pct. besparelser alene på baggrund af monitorering af daglige forbrugsmønstre, slår divisionschefen fast. Han nævner blandt andet indberetning af fejl på eksempelvis kopimaskiner samt håndteringen af ventilationssystemer som konkrete eksempler på områder med adfærd, der hurtigt kan ændres og effektiviseres i mange virksomheders ejendomsdrift, uden det griber nævneværdigt ind i den daglige rutine.

Hvorfor vente et halvt år med at spare?

Det er blandt andet ved hjælp af intelligente løsninger som moderne sensorteknologi, QR-koder og monitoreringsløsninger med datadrevne processer, at Coor Property bistår kunderne med at være proaktive og gøre op med den konservatisme, der ifølge Thomas Fog ellers er kendetegnende for branchen.

- Ved hjælp af realtime data kan man her og nu se, hvor der er potentiale for besparelser. Hvorfor ikke rette til nu i stedet for at vente til om et halvt år, når elregningen kommer, lyder det retoriske spørgsmål fra Thomas Fog.

Coor Property er en af Nordens førende leverandør af ejendomsservice. Med opgaver på mere end 10 mio. kvadratmeter arbejder Coor Property med at optimere drift og vedligeholdelse af ejendomme i en lang række små og store virksomheder.

Mere information, pressebilleder m.v. findes på www.coor.dk.
Venligst kontakt nedenstående for yderligere kommentarer:

Thomas Fog, divisionschef, Coor Property, +45 2960 0345, thomas.fog@coor.com

Emner

Kategorier


Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Coor tilbyder serviceydelser som interne services (soft FM), ejendomsservice (hard FM) og strategisk rådgivning i form af innovation og udvikling af services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Vi kalder det smart service – SERVICE med IQ.

Blandt Coors kunder findes et stort antal større og mindre offentlige og private virksomheder i Norden, bl.a. AB Volvo, Aibel, dansk politi, DR, E.ON, Ericsson, NNIT, NCC, Pandora, Saab, Sandvik, SAS, Statoil, Skanska, TeliaSonera, Trafikverket, VELUX og Volvo Cars. Coor tager ansvar for virksomhedens aktiviteter i forhold til kunder, medarbejdere, ejere samt virksomhedens påvirkning på samfundet og miljøet i et bredere perspektiv

I Danmark servicerer Coor dagligt over 20.000 servicebrugere på mere end 300 adresser. Der er 6.200 medarbejdere ansat, primært i Danmark, Sverige, Norge og Finland og årsomsætningen lød på 6,08 mia. DKK pr. 30.9.16. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.

Kontakt

Helle Hvidt Wallentin

Helle Hvidt Wallentin

Pressekontakt Chef for Kommunikation og Marketing Kommunikation/PR 61 95 31 20

Relateret materiale

En innovativ facility management-leverandør for private og offentlige virksomheder

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Årsomsætningen ligger på ca 1.8 mio DKK (pr. 31.12.22). Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.