Skip to content
Skoleskibet Georg Stage ved Nordre Toldbod i København

Press release -

Skoleskibet Georg Stage ved Nordre Toldbod i København

Skoleskibet Georg Stage ligger ved CMP’s faciliteter på Nordre Toldbod i København fra den 24. til den 26. september 2024. Georg Stages anløb på Nordre Toldbod understreger forbindelsen mellem byen og erhvervshavnen, uddannelsen af fremtidens søfolk, og bevaring af den stærke levende maritime tradition i Danmark og København.

Georg Stage er verdens ældste sejlende civile søfartsskole og forbilledet for alle de sejlende maritime skoler, som igennem årene er blevet oprettet rundt omkring i verden. I dag er det en af kun to skoler på globalt plan, som giver unge en kompetencegivende maritim uddannelse om bord på et sejlskib. Georg Stage har ligelig fordeling mellem mænd og kvinder og dermed trækker mere talent til erhvervet end de fleste andre skoler. Georg Stage er hjemmehørende i København.

Opholdet i København byder på besøg af Ungdommens Uddannelsesvejledning, repræsentationssejlads på Øresund, en 10-års jubilæumsreception for skoleskibets kaptajn, samt åbent skib for alle den 24. september kl. 18-20.

”Skoleskibet Georg Stage har været hjemmehørende i Københavns Havn siden 1882. I den tid er havnen blevet noget andet, men vandet og havnen er stadig en bro mod verden. En bro som ikke er blevet mindre vigtig i vores tid. Georg Stage elsker at være ude i verden og vise Dannebrog frem, men det er altid noget særligt at komme hjem til København”, udtaler Asser Amdisen, Direktør for Stiftelsen Georg Stages Minde.

København er en vigtig søfartsby med en aktiv erhvervshavn, der understøtter hovedstaden og regionens vækst og udvikling. Det gælder såvel containerterminalen i Nordhavnen, der håndterer langt størstedelen af containergods på Sjælland, og bulk-terminalerne på Prøvestenen, der alene modtager over 1.000 fragtskibe årligt med f.eks. råstoffer til byggeri. Nordre Toldbod kendes bedst som en af CMP’s tre krydstogtsfaciliteter i København sammen med Langelinie og Oceankaj, men også skibe fra Forsvaret og NATO-allierede, samt øvrige stats- og forskningsskibe, anløber jævnligt CMP og Nordre Toldbod i København.

”For København som erhvervshavn og CMP som maritim arbejdsplads, er det en stor ære at kunne byde velkommen til verdens ældste sejlende søfartsskole Georg Stage ved kajerne på Nordre Toldbod. Som skoleskib er Georg Stage helt afgørende for at sikre tilgangen af dygtige søfartsuddannede til rederier og andre maritime arbejdsgivere”, siger Barbara Scheel Agersnap, CEO, Copenhagen Malmö Port.

For yderligere information, kontakt venligst:

Asser Amdisen, Direktør, Stiftelsen Georg Stages Minde, E-mail: asser.amdisen@georgstage.dk, Telefon +45 2137-4552.

Ulrika Prytz Rugfelt, Chief Communications & Sustainability Officer, Copenhagen Malmö Port AB, E-mail: ulrika.prytz@cmport.com, Telefon: +46 (0)70 252 00 98.

Skoleskibet Georg Stage tilbyder en sejlende maritim grunduddannelse, som giver unge i aldersgruppen 18-22 år deres første maritime uddannelse på et skoleskib. Undervisningen ombord er praksisnær, og skibet er vores primære pædagogiske redskab. Uddannelsen ombord varer 20 uger, hvorefter den unge kan stikke til søs som ubefaren skibsassistent (matros). Efterfølgende kan den unge vælge at læse videre på en af landets andre maritime uddannelser.

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en full-service havn og en af Skandinaviens største havneoperatører med terminaler i København, Malmø og Visby. Virksomheden har mere end 300 ansatte, og over 5.000 skibe besøger havnens terminaler hvert år. CMP har et klart mål om netto-nuludslip i egen drift i 2025. CMP er udpeget som Core Port i EU og spiller en vigtig rolle i udviklingen af det europæiske transportnetværk, TEN-T.

Topics

Categories

Regions

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark

Visit our other newsrooms