Pressemeddelelse -

Copenhagen Medical åbner nyt sundhedscenter i Rudersdal Kommune

Copenhagen Medical lukker de mange kviktestcentre, men åbner et nyt sundhedscenter i Rudersdal Kommune, hvor borgerne fortsat kan blive testet.

Fredag d. 8. oktober kl. 16.00 er det slut med de mange kviktestcentre rundt i hele Danmark. Det vil dog fortsat være muligt at få foretaget tests i Rudersdal kommune, hvor Copenhagen Medical åbner et nyt sundhedscenter. Her vil borgerne blandt andet kunne blive testet og vaccineret mod betaling. 
Adressen vil fortsat være på Holte Stationsvej 3. 

I alt 285.911 gange, er borgerne i Rudersdal blevet testet for Covid-19 med en vatpind i næsen, siden testcentret i kommunen åbnede i starten af året.

Heldigvis er Danmark nu så godt igennem pandemien, at det er tid til at lukke de store massetestcentre ned. Copenhagen Medical vil nu i stedet åbne op for en række nye sundhedscentre, hvor der tilbydes sundhedsmæssige ydelser til favorable priser.

”Vi har været glade for at have haft et rigtig velfungerende test-center i Rudersdal kommune, og vi har fået stor lokal opbakning. Vi har primært haft lokale medarbejdere, der har ydet en helt fantastisk indsats. Borgerne i Rudersdal har meget ofte givet udtryk for, hvor servicemindede og høflige vores kolleger har været. Derfor glæder vi os over, at vi nu kan åbne op for et helt nyt sundhedscenter i netop Rudersdal ” siger pressechef i Copenhagen Medical, Trine Baadsgaard.

Som en tak til den tillid, borgerne har vist ved at blive testet, har Copenhagen Medical lavet en lille takkefilm, der kan ses og må deles her:


Copenhagen Medical lukker ikke
Det er firmaet Copenhagen Medical A/S, der har stået for at teste borgerne i Region Hovedstaden. Virksomheden startede under pandemien og den har ingen planer om at lukke ned. Virksomheden bliver i oktober en landsdækkende leverandør af en række sundhedsydelser til lands og til vands og fortsætter tillige med at tilbyde kviktest mod betaling i en række mindre testcentre i København samt i Rudersdal og Helsingør Kommune.
Se mere på cphmed.com

I takt med, at hurtigteststederne udfases vil Region Hovedstaden også fra oktober tilbyde hurtigtest i nødstilfælde, hvor det er afgørende, at borgeren får et hurtigt svar.
Hurtigtest i nødstilfælde kan fås på Region Hovedstadens 7 store PCR-teststeder (Københavns Lufthavn, Valby, Nørrebro, Ballerup, Hillerød, Taastrup og Bornholm)

Der vil stadig være mulighed for at få en PCR-test i alle kommuner i Region Hovedstaden.
Se åbningstider her:
https://www.regionh.dk/Sundhed/Akut-hj%C3%A6lp/1813/coronavirus/Sider/Find-vej-og-parkering-ved-TestCenter-Danmark-telte.aspx



Emner

  • Corona

Regions

  • Hovedstaden

Copenhagen Medical A/S er importør og distributør af Covid 19 Antigen- og antistof test fra sydkoreanske SD Biosensor. Driver kvik-testcentre i en række kommuner i Region Hovedstaden.  

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt Pressekontakt