Gå til indhold
Jannik Hilsted er ansat som virksomhedsansvarlig læge i Copenhagen Medical A/S
Jannik Hilsted er ansat som virksomhedsansvarlig læge i Copenhagen Medical A/S

Pressemeddelelse -

Jannik Hilsted tiltræder som virksomhedsansvarlig læge i Copenhagen Medical A/S

Det er en stor sundhedsfaglig og ledelsesmæssig kapacitet med indgående kendskab og mange års erfaring fra sundhedsvæsenet, der tiltræder som virksomhedsansvarlig læge i Copenhagen Medical snarest muligt.

Jannik Hilsted har været lægefaglig direktør for Danmarks største hospital – Rigshospitalet - i mere end et årti og kommer senest fra en stilling som Chief Medical Officer i Novo Nordisk Fonden, hvor han har været en vigtig aktør i etableringen af de fem Steno Diabetes Centre i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Administrerende direktør Jeppe Handwerk, Copenhagen Medical, glæder sig til at byde Jannik Hilsted velkommen:

”Det pres og de muligheder som bl.a. de demografiske og teknologiske udviklinger lægger på vores fælles offentlige sundhedsvæsen, fordrer i stigende grad øget samarbejde mellem offentlige og private aktører. Der skal nu og i de kommende år sættes mere skub på at udvikle og tilpasse sundhedstilbud, som giver den enkelte borger større indblik i og mulighed for at påvirke eget helbred. Det er vi klar til at gøre vores til i Copenhagen Medical, hvor vi vil lægge os i selen for at tilbyde forebyggende sundhedsydelser med fokus på høj kvalitet, fleksibilitet og tilgængelighed,” siger Jeppe Handwerk og fortsætter:

”Til det arbejde er Jannik den helt rigtige profil til stillingen som virksomhedsansvarlig læge. Jeg er stolt og beæret over, at vi i Copenhagen Medical kan tiltrække en kapacitet som Jannik, som med sin erfaring og viden, kan være med til at realisere de visioner, vi har for Copenhagen Medical og bygge ovenpå de værdifulde erfaringer, som testopgaven for Covid-19 har givet os. Jannik er højt respekteret i det danske sundhedsvæsen og jeg ser frem til at få ham med ombord som vores nye kollega.”

Jannik Hilsted ser frem til et job, der forener arbejdet med at udvikle sundhedstilbud med borgernes behov i centrum og et tillidsfuldt samarbejde med både offentlige og private aktører som et supplement til det offentlige sundhedsvæsen.

”Det er meget meningsfuldt arbejde at være med til at udvikle og sætte skub i Copenhagen Medicals sundhedsydelser til glæde for den enkelte borger – og derfor er jeg meget glad for at tiltræde jobbet som virksomhedsansvarlig læge.”

Jannik Hilsted starter i stillingen hurtigt muligt.

Regions


Copenhagen Medical A/S er importør og distributør af Covid 19 Antigen- og antistof test fra sydkoreanske SD Biosensor. Driver kvik-testcentre i en række kommuner i Region Hovedstaden.  

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt Pressekontakt

Sundhed, der passer til dit liv

Copenhagen Medical A/S blev skabt, da coronapandemien ramte Danmark. Opgaven med at kvikteste for COVID-19, har givet os værdifuld erfaring, med at levere en sundhedsydelse af høj kvalitet på en tillidsvækkende, tilgængelig og ordentlig måde. Det fortsætter vi med.

For at sikre fremtidens høje niveau indenfor sundhedsydelser er der behov for øget samarbejde mellem offentlige og private aktører. Vores ydelser tilpasses fremtidens behov for tilgængelighed og fleksibilitet igennem øget digitalisering og individualisering.

Vores mission er at højne danskernes sundhed med fokus på forebyggelse og give større indblik i muligheden for at påvirke eget helbred. Hvor og hvornår, det passer den enkelte bedst.

Copenhagen Medical A/S
Sankt Annæ Plads 11, 1. sal
1250 København K
Danmark