Gå til indhold
Cykelrytter i Netcompany INEOS Cycling Teams nye trøje
Netcompany INEOS Cycling Teams nye trøje

Pressemeddelelse

De havde meldt fra, men nu deltager Netcompany INEOS alligevel i Copenhagen Sprint

Efter først at have meldt fra har Netcompany INEOS Cycling Team nu fået godkendelse til alligevel at stille til start i Copenhagen Sprint 2026. Beslutningen kommer kort efter offentliggørelsen af holdets nye danske partnerskab med Netcompany.
Dermed er alle 18 World Tour-hold nu bekræftet til start i mændenes løb, der køres med start i Roskilde den 14. juni.


Cykelholdet INEOS Grenadiers Cycling Team har netop offentliggjort, at de har fået den danske virksomhed Netcompany som sponsor. Ovenpå den nyhed kan holdet nu også meddele, at de deltager i Copenhagen Sprint 2026.

“Det er stort for os at være på vej til Copenhagen Sprint, især i forlængelse af vores nye partnerskab med Netcompany, som vi er meget begejstrede for. At vi allerede skal til Danmark så kort tid efter offentliggørelsen, gør det til noget helt særligt – både for dem og for os som hold,” siger Director of Racing Geraint Thomas fra Netcompany INEOS Cycling Team.

Stiller med stærk sprinterprofil
Holdet kommer til start med den australske sprinter Sam Welsford, der med et stærkt hold omkring sig kan blive en faktor i finalen.

“At tage dertil med en rytter som Sam Welsford, der reelt har en chance, og med et stærkt hold omkring ham, gør det endnu mere motiverende. Muligheder som denne i World Tour-sprinterløb opstår ikke så ofte, så vi ser virkelig frem til det og går efter at opnå det bedst mulige resultat,”siger Geraint Thomas.

Alle World Tour-hold samlet
Med tilføjelsen af Netcompany INEOS Cycling Team er samtlige World Tour-hold nu repræsenteret i årets udgave af Copenhagen Sprint – et markant kvalitetsstempel for løbet.

Løbsdirektør for Copenhagen Sprint, Jesper Tikiøb, siger:

Jeg niver mig selv i armen over, at samtlige World Tour-hold stiller til start hos mændene. Med så stærkt og komplet felt hvor holdene prioriterer deres opstillinger bekræftes vi også i, at Copenhagen Sprints løbsform har en vigtig tilstedeværelse på den internationale cykelløbskalender.”


Netcompany offentliggjorde tirsdag den 28. april sit sponsorat af holdet, hvilket samtidig medfører et navneskifte, når Giro d’Italia indledes den 8. maj.

Regions


Bag Copenhagen Sprint står en national partnerkreds bestående af Københavns Kommune, Roskilde Kommune, staten, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Danmarks Cykle Union og Copenhagen Sprint eventselskabet, som forestår planlægningen og afviklingen af løbet

Kontakt

  • @Netcompany.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2700 x 1800, 4,05 MB
    Download
  • NetcompanyIneos_2.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2102 x 2700, 4,21 MB
    Download
  • CPHSprint_2025.Magnus Stenild Andersen.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5568 x 3712, 15,5 MB
    Download
  • cph sprint 2025_raadhuspladsen_LarsMoeller.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8256 x 5504, 31,8 MB
    Download

Relateret materiale